Højskolesangbogen er ifølge anmelder Jonas Gudmand en af de forestillinger, der har potentialet til blive en af årets bedste på Det Kgl. Teater.
Når den her ganske kortfattet skal hives frem, er det imidlertid ikke, fordi vi her skal kloge rundt i forestillingens dramaturgiske kvaliteter, hvilket ville have forudsat en tur til København.
Derimod er det værd at bide mærke i en af skuespillets karakterer, som er navngivet Kommunalpolitikeren fra Hirtshals (med død mor).
Dermed fletter forestillingen sig nemlig ind i en efterhånden længere række af kulturelle foreteelser, der mere eller mindre bevidst får fokus på Hirtshals.
Det gælder eksempelvis filmen Klumpfisken samt julekalenderen Tvillingerne og Julemanden. Ligesom flere store arrangementer som Naturmødet udfoldes i Hirtshals.
Dette skærpede fokus på provinsen, som vi karakteriseres i hovedstaden, eller politikernes udkant, fortjener nok lidt ekstra opmærksomhed her i jubilæumsåret.
Derfor kunne det være fedt, hvis man tipper os, når man ser eller hører om et eller andet på den store kulturelle eller politiske scene, der handler om Hirtshals.
Det kunne nemlig være interessant og måske ligefrem lærerigt at finde ud af, hvordan andre i almindelighed og i særdeleshed københavnere ser på Hirtshals.