Dialogmøde mellem den frivillige sociale verden og politikerne

Det gode fællesskab og det gode samarbejde mellem frivillige og ansattei Hjørring Kommune er emnet på dette års dialogmøde den 31. januar hos Hjørring Kommune.

118
Foto (arkiv): Jens Kranen Photography.


Traditionen tro inviteres til dialogmøde mellem den frivillige sociale verden og de politikere, som sætter rammen for det frivillige sociale felt i Hjørring kommune. Sammen tager vi hul på det nye år og drøfter hvordan vi kan blive endnu bedre til at samarbejde om gode tiltag indenfor det frivillige sociale felt

Dialogmødets program:

  • Velkommen ved Hanne Jensen, Frivilligcenter Hjørrings bestyrelsesformand
  • Per Møller, formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget orienterer om udvalgets arbejde og ønsker til det frivillige sociale felt
  • Pause med en lille forfriskning
  • Helle Lyngbak, udviklingskonsulent i Hjørring Kommunes Plan & Udvikling fortæller om samarbejde mellem frivillige og ansatte, som skaber god udvikling i både byer og landdistrikter i Hjørring kommune

Mødet afholdes den torsdag 31. januar kl. 19.00 – 21.00 i Forsamlingsbygningen,
Salen på 1. sal, Østergade 9 i Hjørring og i godt samarbejde med Frivillighedens Huse.

Arrangørerne, som er Frivilligcenter Hjørrings Bestyrelse,  håber, at mange har lyst til at deltage. Af praktiske grunde vil Frivilligcenter Hjørring gerne have tilmeldinger senest fredag 25. januar på tlf. 24 26 40 70.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Søren
5 år siden

Med erfaringerne fra Havbakken er det jo meget svært at komme til orde overfor den dominerende røde blok i Hjørring Kommune. Hvor om alt står så har politikerne fra den røde blok jo fået besked hjemmefra på hvad der skal ske fremad rettet og det er ikke til diskussion.