Tornby IF Håndbolds herrer i Jyllandsserien startede lørdag 2. halvdel af sæsonen med en udekamp og sejr på 22-23 mod Aalborg HK 2.
– Vi kom rigtig godt fra start og stod godt i forsvaret. Ligesom angrebet fungerede rigtig godt, fortæller træner Esben Lambreth.
– Efter 15 minutter valgte aalborggenserne at mandsopdække Sebastian resten af kampen. Det slog desværre vores spil lidt i stykker, samtidig med at vi brændte rigtig mange chancer, uddyber træneren fra Tornby IF.
– Vi førte med 2 mål ved halvleg og var fortrøstningsfulde. Vi kom dog rigtig skidt ud fra 2. halvleg, hvor vi smed en masse dumme bolde væk, forsvaret blev alt for passiv, så ligepludselig var vi bagud med 2, noterer Esben Lambreth.
– Vi fik en god periode igen, hvor vi kom tilbage på sporet. Men en uskøn kamp, hvor vi fik reddet de to point.
Kampens målscorere:
Sebastian 5
Simon 4
Lund 4
Lukas 4
Martin 2
Bjarne 2
Lauer 1
Lunde 1
Foto: Arkiv.