Fjord Lines cruisefærge Bergensfjords kurs blev måske nytårsnat påvirket af den kraftige vind og lå ved midnatstid ud for Ålbækbugten.
Færgen skulle på nytårstogtet fra København sejle tilbage til Kristiansand, men valgte efter Skagen at sætte kurs op mod Oslofjorden, hvorfra den fik mere læ på den videre sejlads mod destinationen i Norge. Kaptajnens beslutning har givetvis været populær blandt de festende gæster, der var ombord på nytårscruiset til og fra hovedstaden i Danmark.
I skrivende stund er alle færger tilsyneladende i rute, men man kan via nedenstående links følge trafikken til og fra Hirtshals Havn.
Færgedriften: Fjord Line og Color Line