Det var planen, at han først skulle tiltrede fra den 1. februar, men nu har Vendsyssel FF og SønderjyskE lavet en aftale, der betyder, at Glen Riddersholm bliver frigivet fra den 1. januar 2019.
Det oplyser Vendsyssel FF i en pressemeddelse.
Glen Riddersholm har kun været i Vendsyssel FF i halvanden måned som sportdirektør, og nu er han altså helt fortid i klubben.
– Vi har indgået en, efter omstændighederne, tilfredsstillende aftale med SønderjyskE, som kompenserer os på tilfredsstillende vis, hvorfor vi har valgt at fritstille Glen Riddersholm per 1. januar 2019, udtaler bestyrelsesformand i Vendsyssel FF, Jacob Andersen.
Kilde: TV2 Nord.