2018-ÅRET: Tilbageblik på historisk fodboldår

Årets sidste Superligakamp er spillet, og det er tid til at kigge lidt tilbage på, hvordan det er gået i de 20, vi har spillet i dette efterår.

90

Hjørrings første hold nogensinde i landets bedste fodboldrække – Superligaen – Vendsyssel FF har lavet et statistisk tilbageblik på året, der er gået siden oprykningen i forsommeren 2018:

Årets sidste Superligakamp er spillet, og det er tid til at kigge lidt tilbage på, hvordan det er gået i de 20, vi har spillet i dette efterår.

10 gange har vi spillet på Nord Energi Arena med to sejre, tre uafgjorte og fem nederlag til følge. Sejrene kom i stand over FC København og OB, mens vi fik et enkelt point ud af anstrengelserne mod Vejle Boldklub, Hobro IK og Esbjerg fB.

10 gange har vi optrådt på fremmet græs, hvor det er blevet til tre sejre, en uafgjort og seks nederlag. Sejrene kom mod Esbjerg fB, AaB og Brøndby IF, mens vi fik et enkelt point mod AGF på Ceres Park i Aarhus.

Emmanuel Ogude og Jón Dagur Thorsteinsson er Vendsyssel FF’s topscorere i efteråret med tre scoringer hver. Nigerianske Ogude kom på scoringstavlen mod SønderjyskE på hjemmebane samt de to kampe mod Brøndby IF. Thorsteinsson nettede mod FC København, SønderjyskE og Esbjerg fB – alle tre kampe på eget græs.

Moses Opondo er den Vendsyssel FF-spiller, der har lavet flest assists i efteråret. Tre gange har han haft næstsidste fod på bolden inden en scoring. Washington Brandão har næstflest assist, da den brasilianske alt-mulig-mand står noteret for to.

Alt i alt har vi spillet 23 kampe i dette efterår. 20 kampe i Superligaen samt tre kampe i Sydbank Pokalen. Otte kampe er vundet, fire kampe er endt med pointdeling, mens 11 kampe er endt med et nederlag.

Anfører Alexander Juel Andersen er den Vendsyssel FF-spiller, der har spillet flest minutter i dette efterår med 1836 af slagsen. Målmand Nicolai Flø og midtbanespiller Morten Knudsen er nummer to og tre på listen med henholdsvis 1800 og 1634 minutter.

Vendsyssel FF er et af de bedste hold i duelspillet i Superligaen. 678 dueller langs jorden og 439 luftdueller har vi vundet i dette efterår. Det rækker til en fjerde- og tredjeplads blandt de 14 hold.

I alt har 76.448 tilskuere set vores kampe på de danske fodboldstadions rundt omkring i landet. Det giver et gennemsnit på 3822 tilskuere pr. kamp

Hjemme på Nord Energi Arena slog vi tilskuerrekord d. 6. august, da det første lokalopgør mod AaB i Superligaens historie fandt sted. Hele 6415 tilskuere var dukket op til en historisk dag.

26.714 tilskuere er gået gennem tælleapparaterne på Nord Energi Arena i løbet af efteråret. Det giver et tilskuergennemsnit på 2671,4 pr. hjemmekamp.

Det er en væsentlig fremgang i forhold til sidste sæson, hvor vi spillede i NordicBet Ligaen. Her var 9290 tilskuere til de ni kampe, vi spillede i efteråret, mens de 19 kampe, vi spillede i første halvdel af NordicBet Ligaen i 2017 blev overværet af 22.089.

Kilde: Vendsyssel FF
Foto: FlaskePosten.nu

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments