Af Thomas Klimek
Formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget
Hjørring Kommune
Havde du fritidsjob efter skole, da du var ung? Eller har du et nu? I så fald har du givet dig selv en af de største gaver, du kan ønske dig.
Det er efterhånden veldokumenteret, at unge eller studerende, der har haft fritids- eller studiejob står godt rustet til videre uddannelse og arbejdsmarkedet. 80% af de unge, der havde erfaring med fritidsjob, inden de fyldte 18 år, er som 22-årige i uddannelse eller arbejde, mens det tilsvarende tal for unge uden en portion erhvervserfaring, er 54%. (2013-tal)
Sandsynligvis har de unge ”erhvervet” sig nogle personlige kompetencer, som gavner dem i voksenlivet, hvor arbejdsmarkedet jo alt andet lige, fylder en del.
Undertegnede er selv vokset op i et område, hvor der var/er mange store gartnerier. Rigtig mange af mine jævnaldrende og jeg selv havde job på gartneri efter skole og måske også en enkelt avisrute.
Første juledag trillede jeg forbi et gartneri, hvor jeg i slutningen af 80´erne og starten af 90´erne havde et fritidsjob hos et ægtepar, der drev et mindre gartneri. Drivhusene stod der endnu, men uden glas. Umiddelbart et lidt trist syn, men så alligevel ikke.
For det er for mig frem for alt et billede på et sted, hvor ikke kun planter groede op af jorden, men også foretagsomhed, arbejdsdisciplin og frugten af egen indsats. Jeg skal gerne tilstå, at det ikke altid var skidesjovt at lægge på knæ i de støvede gange eller tæve cyklen gennem strid modvind og regn på vej til eller fra gartneriet, men det gav en grundlæggende forståelse – og accept – af, at når pligten kalder, så må man tage den. Belønningen var jo så tilfredsstillelsen ved at tjene sine egne penge.
Langt senere kan jeg se, at den største fortjeneste var den arbejdsevne, som man i en ret tidlig alder fik opøvet. Den er svær at læse sig til.
Det lyder selvsagt meget romantisk, og i dag må 12-årige drenge og piger jo ikke længere lægge på knæ i fugtige drivhuse og plante kilometer af fresialøg og lignende, hvilket af flere grunde er meget fornuftigt. Men princippet om erhvervserfaring, er stadig værd at dvæle ved. For lidt senere, et stykke oppe i teenagealderen, åbner sig de første muligheder for, at et ungt menneske kan få erfaring med at passe et stykke arbejde.
For et fritidsjob, naturligvis under ordnede forhold, trygt arbejdsmiljø og ordentlig løn, kan nemlig noget, som man ikke kan nøjes med at tale om. Det fordrer initiativ, selvstændighed og virkelyst fra den unge, men det stiller frem for alt den unge på egne ben – og det kan faktisk læres. Der er jo en sandhed i det lidt klichéagtige udtryk, at ”din mor (eller far) arbejder ikke her!” Det gør forældrene ikke, det gør den unge.
Jeg vil også stille røven i klaskehøjde og påstå, at et ordentligt og trygt fritidsjob kan være med til at fremme den meget omtalte robusthed, som arbejdsmarkedet jo alt andet lige fordrer i et eller andet omfang.
I Danmark er vi gode til at tale med børn og unge om virkeligheden, og det er naturligvis en vigtig øvelse, som vi ikke skal kimse ad. Men måske vi har for lidt fokus på at få de unge lidt mere ud i virkeligheden, inden de er fuldt voksne?
I Hjørring Kommune hjælper vi også gerne med at formidle fritidsjobs til unge mennesker, men vi forældre må tage den største del af ansvaret og åbent spørge de halvvoksne unger om, hvordan pengene til det forhåbentligt gode liv – og de uundgåelige regninger – kommer på sigt?
Ja, det lyder som en moralprædiken fra en svunden tid, og det er det nok også, til dels. Men blot fordi noget er fra en svunden tid, behøves det ikke nødvendigvis at være gået helt af mode.
Glædelig (bag)jul og god arbejdslyst i det nye år!
