Fredag den 14. december mødte Hjørring Gymnaiums 300 1. g og 1. hf-elever en række ungdomspolitikere fra de politiske ungdomsorganisationer, og her var der masser af mulighed for at diskutere politik.
– Det er vigtigt, at vi som skole er med til at skabe en politisk forståelse hos de unge. De skal lære at mene noget om politik, have et standpunkt i en diskussion og kunne argumentere sagligt for det, siger vicerektor Lars Høgh.
Partierne må desværre erkende, at det er en meget lille andel af unge, der er aktive i de politiske ungdomspartier. Arrangementet er også et fremstød for at få unge til at gå ind i politik.
Om det er lykkedes, vil fremtiden vise.