Af Henrik Willadsen
Advokat og formand for Erhverv Hjørring
Samtidig var ledigheden i Hjørring kommune faldet til 3.7 pct. mod 4.7 pct. på samme tidspunkt sidste år. Det er den næstlaveste ledighed i arbejdskraftopland Vendsyssel, der omfatter kommunerne nordenfjords samt Aalborg.
Det er to nedslag, der illustrerer, at det lokale erhvervsliv har formået at udnytte de gode konjunkturer på en måde, der er til mærkbar gavn for lokalsamfundet.
Det er først og fremmest ledelser og medarbejdere i virksomhederne, der står bag den aktuelle fremgang.
Men Erhverv Hjørring spiller med. Som kommunens største og mest indflydelsesrige erhvervsforening er det vores mål at medvirke til, at erhvervslivet får de bedst mulige betingelser.
Som formand for Erhverv Hjørring er glædeligt, at virksomhederne aktivt medvirker til at øge erhvervsforeningens indflydelse. Nemlig ved at tegne medlemskab. Det har betydet, at medlemstallet stadigt stiger og er det største siden dannelsen af Erhverv Hjørring som hele den nye storkommunes erhvervsforening i kølvandet på kommunesammenlægningen i 2007.
Overskrifterne for Erhverv Hjørrings aktiviteter er:
Viden – Netværk – Indflydelse.
Billederne, der ledsager denne artikel, viser eksempler fra vores program, der aldrig har været mere omfattende end i år.
Erhverv Hjørring ledes af en bestyrelse valgt af medlemmerne. Hjørring ErhvervsCenter fungerer som erhvervsforeningens sekretariat, der står for administration samt udvikling og gennemførelse af arrangementer.
Det er et samarbejde, der har fungeret særdeles tilfredsstillende siden Erhverv Hjørrings start, og som fungerer parallelt med, at Hjørring ErhvervsCenter leverer erhvervsservice med sparring og vejledning til virksomheder og iværksættere
Samarbejdet fortsætter i 2019.
Derimod er det ikke klart, hvordan det kommer til se ud fra 2020.
En ny lov om erhvervsfremme træder i kraft fra nytår. En af konsekvenserne bliver, at Hjørring Kommunes budget til lokal erhvervsservice omlægges, således at Hjørring ErhvervsCenter i sin nuværende form derfor ikke kan fortsætte efter 2019. Det forventes, at en ny struktur er forhandlet på plads i løbet af foråret 2019.
I Erhverv Hjørring fortsætter vi ufortrødent med at få programmet for 2019 på plads, og vi ser allerede frem til vores første arrangement, den traditionelle Nytårskur på Nordsøen i Hirtshals den 17. januar.
Glædelig jul og godt nytår!
Kilde: Hjørring ErhvefrvsCenter.