Mads og Jens holder juleåbent på Lykkegaard i Tversted

Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen har i nogle år haft lukket i december, men nu holdes der igen juleåbent på Lykkegaard i Tversted.

651
Mads & Jens. Foto (arkiv): Lykkegaard.
De senere år har Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen ikke haft åbent i december, men de kom til at savne det, og en del kunder har spurgt. Så derfor er de her igen – nu med nisser, juletekstiler og mange andre ting på Lykkegaard.

Nisser, engle og juledingeldangel på tilbud

Lykkegaard holder åbent to weekender fredag-lørdag-søndag den 7.-8.-9. og 14.-15.-16. december 2018.

Flag og flagtekstiler med rabatFlagudsalg og juletilbud

– Vi holder flagudsalg, og giver 50% rabat på norske flag og flagtekstiler og 25% på danske. Der er blandt andet en del dannebrogsflag og vimpler tilbage i Langkilde & Søns fine kvalitet, oplyser Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen.

– Endvidere har vi i efteråret købt et restparti køkkentekstiler fra Ulster Weavers, der sælges med 33% rabat.

Både flag, flagtekstiler og køkkentekstiler er naturligvis nye og fejlfrie.

Kurser for frivillige i genbrugsbutikker

Frivillige i genbrugsbutikker

– Vi har i flere år undervist frivillige i genbrugsbutikker over hele landet. Kurserne har hidtil været afholdt af genbrugsbutikkernes landsorganisationer, fortæller Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen.

– Nu har vi taget springet og udbyder kurserne, så alle kan deltage individuelt. Så kender du en frivillig i en genbrugsbutik, der gerne vil dygtiggøre sig, er her muligheden for en god julegave der ikke feder og ikke skal støves af. Se kursuskalenderen og beskrivelser her…

Velkommen på Lykkegaard

Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen glæder sig til en hyggelig julemåned med masser af mennesker og god handel. Når vi lukker d. 16. december, holder vi vinterpause, og åbner igen til påske. Du kan se mere om åbningstiderne på vores hjemmeside her…

Hundredevis af julevarer, nisser og småtterier

På hjemmesiden finder du også oplysninger om deres vurderings- og foredragsvirksomhed. Vi kommer i hele landet.

Sluttelig vil Mads Ejlersen & Jens Guldsmed-Thomsen gerne benytte lejligheden til at ønske deres kunder rigtig glædelig jul og godt nytår.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments