Når rådhusklokkerne ringer ved midnat 31. december, kan Hjøring Kommunes borgmester Arne Boelt ikke blot skåle i champagne for at fejre, at et nyt år begynder. Han kan samtidig fejre 25-års jubilæum som kommunalpolitiker.
Den indsats er blevet bemærket i kongehuset, som netop har udnævnt den nordjyske politiker til Ridder af Dannebrogordenen.
– Det er ikke usædvanligt at få den udmærkelse for et langt politisk virke, men det er selvfølgelig noget, jeg er rigtig glad for, siger Arne Boelt.
Arne Boelts politiske karriere begyndte i 1994, da han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i Sindal. Efter kommunesammenlægningen i 2006 blev han valgt til byrådet i Hjørring Kommune, og i 2010 blev han kommunens borgmester. Dermed er Arne Boelt i gang med sin tredje borgmesterperiode.
Det er før sket, at politikere har takket nej til at modtage kongelige udmærkelser, også Arne Boelts egne partifæller, men det kunne ikke falde den socialdemokratiske Hjørringborgmester ind.
– Jeg kunne ikke drømme om at sige nej. Jeg har selv været garder og passet på majestæten, så jeg føler mig tæt knyttet til kongehuset. Jeg synes, at både kongehuset og de udmærkelser, de uddeler, er en af vores gode traditioner, som vi skal værne om, siger Arne Boelt.
Flere nordjyske borgmestre og kommunalpolitikere er gennem tiden bleve tildelt Dannebrogordenen. For eksempel modtog Jammerbugt Kommunes borgmester Mogens Gade ordenen i 2015.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.
Man bliver vel ikke Ridder af Dannebrogordenen. Man bliver Ridder af Dannebrog, og man modtager dannebrogsirdenen
Hvis du absolut skal kritisere, så kik på din egen (ikke så) retskrivning først.
Et godt gammelt dansk ordsprog siger: Fej for egen dør først
Nå
Skammeligt at man idag kan skrive kikke! Alt gøres korrekt, så også de der ikke kan finde ud af at stave, kan være med.
Ellers ville jeg nok benytte kigge?
Det er jo ikke 25 år ved Hjørring kommune, han har jo været de første 12 år i Sindal.
Andre ansatte i kommunen, har jo ikke kunne fejre 25 års jubilæum, hvis man har arbejdet i Løkken Vrå, Sindal eller Hirtshals før kommune sammenlægningen, så bliver de år jo trukket fra, jeg har selv været indenfor kommunen i 33 år nu, men har stadig ikke haft 25 års jubilæum . MEN der er jo forskelsbehandling på folk
Jo da. Tiden i den kommune, du var ansat i lige op til kommunesammenlægningen, tæller med. Var du i flere af de fire kommuner før kommunesammenlægningen, så er det kun den sidste kommune, der tæller med – fordi tidligere skift var mellem selvstændige arbejdsgivere/kommuner. Sådan jeg jeg fået det forklaret:-)
Hjertelig tillykke med udmærkelsen, Arne. Den er særdeles velanbragt og fortjent.
Er der ikke noget med at socialdemokrater ikke modtager ordener? men ellers tillykke !!!!!
Et stort tillykke Arne
STORT TILLYKKE med fortjent anerkendelse.