Af Rasmus Prehn
MF, transportordfører for Socialdemokratiet
Opstillet i Hjørring Kredsen
Det går den forkerte vej med hjemløsheden i Danmark. Flere bor på gaden, og det er også hjerteskærende, at stadig flere unge ikke har tag over hovedet.
Antallet af hjemløse mellem 18 og 29 år er steget med knap 1.200 personer de sidste otte år. Og udviklingen er gået hurtigt – det er en fordobling i forhold til 2009. Det sker samtidig med, at vores nabolande har haft held til at stoppe stigningen i mennesker, der sover på gaden.
Det er uacceptabelt, at der er mennesker, der sover på gaden i et af verdens rigeste lande. Problemet med husvilde skriger på politiske løsninger. Derfor afsatte partierne bag satspuljen, som Socialdemokratiet er en del af, for nyligt også penge til indsatser over for unge hjemløse. Vi satte også penge af til drift af Reden i Aalborg.
Men vi mangler boliger, som hjemløse har råd til at bo i. Erfaringen fra flere lande er, at man først skal skaffe hjemløse et sted at bo, før de har overskud til at modtage behandling for psykisk sygdom eller misbrug. Her må vi sætte ind og sørge for flere billige boliger.
Derudover har hver anden hjemløse i Danmark psykiske problemer. Det er derfor nærliggende at tænke, at der er problemer i vores psykiatri, som vi må adressere.
Hjemløshed er også et problem, der giver os mulighed for at engagere os i vores medmennesker. Find en tyver frem fra pungen, næste gang du ser en mand sælge Hus Forbi. Bliv frivillig på et værested.
Hjemløshed og socialpolitik er vigtigt for mig. Selv er jeg stolt medforfatter til bogen Det brune Aalborg. Overskuddet fra bogen går til Café Parasollen i Aalborg, der er et spisested og værested for socialt udsatte. Vi har nu i alt kunne give 75.000 kroner til Parasollen, og det gør mig meget glad at kunne støtte deres gode arbejde.
Sammen skal vi vende udviklingen og sikre flere af samfundets udsatte et liv med den tryghed, en bolig giver.
Apropos Hjørring, som billedet og artiklen er fra.
Hjørring kommune har i efteråret 2018 besluttet at beskære tilskuddet til Den blå Sociale Cafe med hele 50 %
Det kommer til at gøre ondt.
Den blå sociale cafe er et dagstilbud for socialt udsatte i Hjørring kommune.
Huset er et spise og værested, samt Herberg med 6 pladser.
Jeg vil meget gerne give 20,- for avisen, men hvad hvad med vores kommunale politikere?
Borgmesteren i Hjørring er som artiklens forfatter også socialdemokrat, tror jeg..
Er de virkelig interessede i at støtte en kommunal socialpolitik, der kan sikre en ansvarlig og human behandling af socialt udsatte i kommunen eller nøjes de her, bare at købe avisen?
Velfærd kan og bør være i alles interesse også hvis det koster mere end en 20’er.
Jeg køber altid når jeg ser dem ,,Tænk at de sidder i kulde og regn for at hjælpe til selv ,,Jeg købte lige ved ham her ved AZ forleden og fik en sludder med ham her ,der fortalte at datteren lige havde fået nr 2 barn ,,Han har for øvrigt været i HJR i mange år og er fra Rumænien ,,Jeg forstår bare ikke hvorfor så mange mennesker går forbi uden så meget som at smile til disse mennesker og herregud man gufler en hot doog men en 20 næ-næ ,For øvrigt står der en masse gode artikler i bladet Ha en God Jul med familien ,
Jeg køber altid en kop kaffe eller en kage med ud. ..og en godbid til hunden. Bladet har gode artikler kan anbefales at læse og støtte..
Glædelig jul
Nu bor jeg ikke i Danmark, men jeg følger med i nyhederne og diskussionerne.
Det er ikke nok at skaffe billige små boliger til de hjemløse. Mange har, som Rasmus Prehn også fastslår, misbrugsproblemer og disse mennesker kan ikke altid indordne sig under en husorden, betale regninger, sørge for mad og rengøring.
Der skal yderligere støtte til før de kan hjælpes ud af misbruget og langsomt ind i et såkaldt normalt liv.
Jeg vil lige opfordre folk til og huske og tage avisen med. Hvis sælgeren får lov og beholde avisen, falder Hus Forbi’s oplag og på den måde bliver det sværere for Hus Forbi, at sørge for f.eks ordentligt varmt tøj.
Sælgerne får tøj to gange om året, sommer og vinter. Det skal være tøj af en rimelig kvalitet, da det skal kunne holde til at sove i udendørs. Og desværre falder kvaliteten sammen med oplaget.
SÅ HUSK OG TAGE AVISEN MED JER. I GAVNER IKKE SÆLGEREN VED AT LADE HAM/HENDE BEHOLDE AVISEN OG SÆLGE DEN IGEN.
Mvh Heidi fra Sand (De hjemløses landsorganisation)