Byrådet flytter 22,5 mio. fra drift til anlæg

Der er som forventet et kasseforbrug af skattekronerne på 111,3 millioner kroner i forhold til et vedtaget budget i balance. Det hedder vist merforbrug på dansk

1272

Byrådet holder møde onsdag den 28. november klokken 18 med blandt andet budgetopfølgning på tværs af udvalg i den såkaldte økonomirapport 2.

Der er som forventet et kasseforbrug af skattekronerne på 111,3 millioner kroner i forhold til et vedtaget budget i balance. Det hedder vist merforbrug på dansk.

Det betyder blandt andet, at byrådet fortager en flytning af vedligeholdelsesudgifter på vejområdet fra driftskontoen til anlægskontoen for i alt 22,5 millioner kroner for at reducere presset på kommunekassen. Det forklarer en del af de mange huller i veje og fortove.

Set i forhold til de overordnede målepunkter for kommunernes økonomi viser
Økonomirapport 2:

-En forventet overskridelse af servicerammen på 29,1 millioner kroner, og dermed
er der risiko for regnskabssanktion, hvis kommunerne under ét overskrider
servicerammen. Det betyder, at Indenrigsministeriet kan eventuelt løfte en pegefinger og eventuelt straffe kommunen.

-Et forventet merforbrug i forhold til bruttoanlægsrammen på 55,7 millioner kroner. Anlægsområdet er ikke omfattet af reglerne om regnskabssanktion. Derfor fornemmer man større vilje til at bruge skattekroner til anlæg, mens de folkevalgte sparer på driften af det kommunale fællesskab.

-Én gennemsnitlig likviditet ved udgangen af oktober måned på 270,7 millioner kroner. Det forventes, at likviditeten falder fremadrettet, da kasseforbruget i
2018 først har fuld effekt ved udgangen af 2019 sammenholdt med det
budgetterede kasseforbrug i 2019 på 63,5 millioner kroner.

Alle er velkomne til at overvære den åbne del af byrådsmødet onsdag den 28. november klokken 18.00 på rådhuset og eventuelt stille spørgsmål – ved mødets start – om de punkter, der er på dagsordenen. Det foregår ved, at spørgeren får stillet en mikrofon til rådighed og derved får mulighed for at stille kortfattede, konkrete spørgsmål til byrådet.

Her kan du i overskrifter se dagsordenen for mødet:

1 Godkendelse af dagsorden
2 Økonomirapport 2 – Alle udvalg 3
3 AVV søger om kommunegaranti 8
4 Frigivelse af midler til anlægsprojekt – Hjørring Skolens lokaler i Bagterp 11
5 Ansøgning fra Hirtshals Skytteforening om hjælp til ventilation i klublokaler
6 Frigivelse af anlægsmidler fra anlægspuljen “Buffer til infrastruktur –
ekstraordinær vejvedligeholdelse og klimaforandringer”
7 Ansøgninger til Energipuljen for selvejende institutioner 2018 24
8 Godkendelse af Nordjysk Socialaftale 2018-2020 27
9 Godkendelse af Værdighedspolitik 2018-2022 30
10 Forslag til Sundhedspolitik 2019 – 2022 33
11 Årsberetning for magtanvendelser på SÆH-området 2017 37
12 Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet 41
13 Orientering om puljemidler fra Socialstyrelsen til projekter og kompetenceløft
på dagtilbudsområdet
14 Flytning af Rubjerg Knude Fyr 49
15 Forbud mod opsendelse af Heliumballoner i kommunalt regi 52
16 Boligselskabet Nordjylland – Godkendelse af nye vedtægter 54
17 Boligselskabet Nordjylland – godkendelse af skema A om opførsel af 25
almene familieboliger ved Gasværksbakken i Hjørring by

Du kan se en uddybet dagsorden på kommunens hjemmeside.

Du kan se Byråds-TV live, når møderne holdes eller når du har tid. Du kan se byrådsmøderne direkte på din computer, tablet eller mobil.

Møderne streames mens de holdes – men hvis du missede et møde, kan du klikke ind og se tidligere byrådsmøder, når du har tid og lyst.

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments