Fine bækørreder i Liver Å

Elfiskeriet har som tidligere omtalt ikke været forrygende i 2018, men Emil Fuglsang takker her alligevel for tre gode ture med Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

249

Som planlagt tog medlemmer af Lystfiskeriforeningen for Liver Å lørdag turen for at elfiske i Rakkeby Å fra Aalborgvej til Borupvej. Det skete i forsøget på at fange nogle flere hanner for at sikre den genetiske variation i avlsarbejdet.

– Vi fik 13 fine bækørreder og en enkelt havørred. Vandstanden var så lav, at vi flere gange måtte af båden og vadefiske. Vi kan hermed erklære os færdige med elfiskeriet for i år. Vi var også lige forbi stryget ved kroen, hvor der var lavet mange nye gydninger siden sidste weekend, fortæller Emil Fuglsang fra Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

Varbro Å fik også et hurtigt visit, og fiskene har også taget de fine gydebanker derude til sig. Emil Fuglsang takker i samme ombæring  for tre gode ture med elfiskeri ved Liver Å.

Link til tidligere artikel: Skuffede lystfiskere undrer sig over få havørreder i Liver Å

Foto: Lystfiskeriforeningen for Liver Å.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments