Bor der en iværksætter i dig? Så lær af andre iværksættere og/eller kom og få hjælp, skriver Hjørring ErhvervsCenter.
Det er koncentratet af det budskab, som afgangselever fra Hjørring Gymnasium og EUC Nord fik præsenteret i forbindelse med Hjørring-udgaven af den internationale iværksætteruge, Global Entrepreneurship Week i uge 46.
På gymnnasiet fik næsten 400 afgangselever præsenteret et oplæg om iværksætteri og muligheder for råd og vejledning hos Hjørring ErhvervsCenter af konsulent Allan Kiilsholm Petersen.
Herefter fik eleverne præsenteret to spændende iværksættercases, BY IC ved Astrid Ingemann Christensen og Movimentum ved Gustav Idun Sloth og Markus Hasselgaard.
På EUC Nord fik omkring 100 afgangselever oplæg fra Allan Kiilshom Petersen og en iværksætterhistorie om Blooms ved Ditte Ørum Nielsen.
Endnu et led i iværksætterugen var afslutningen på Hjørring ErhvervsCenters Mentor-løsning, hvor en snes deltagere i det fjerde og sidste mentor-arrangement fik oplæg fra fonde omkring muligheden for at skaffe finansiering til iværksætter-projekter.
Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.