
Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn holder åbent hus arrangement lørdag den 24. november fra kl. 13 til 16 på Det Gamle Rådhus. Her kan man for bare kr. 165,00 erhverve den nye Lokalhistorisk Årbog 2018. Alle medlemmer kan ved samme lejlighed hente deres eksemplar.

Ønsker man at tegne et medlemskab i Lokalhistorisk Selskab, kan dette også lade sig gøre denne eftermiddag. Det koster årligt kr. 150,00, og så får man årbogen for det samme beløb. Lokalhistorisk kalender 2019 kan købes for kr. 100,00.

Der sælges årbøger af tidligere udgivelser. Prisen er 30,00 kr. pr. stk. og 4 stk. for kr. 100,00. I hele åbningstiden er der mulighed for at nyde en kop kaffe med brød til.






















































