Fri os fra folkeskolens lidelser

Af Louise Meyer Kristensen og Jens Klim Hansen
jensklimhansen@hotmail.com

Det er trist at være tilskuer til folkeskolens lidelser. Folkeskolen lider under regeringens manglende kompetence til at følge deres egen folkeskolereform. Dertil kommer kommunernes lave kassebeholdning som prikken over i’et. Det er for os, to læreruddannede, hårdt at være tilskuere til, da vores kompetencer er sat ud af spil, netop fordi der mere end nogensinde før sparres på skoleområdet.

Elevkvotienten er stigende, mens lærerstaben er faldende eller med andre ord ikke følger udviklingen. Hvem skal erstatte de manglende faglige hænder? Heller ikke i denne omgang bliver det vores tur til at bidrage med vores faglighed, da rotationsvikarer og ufaglærte bliver ansat, som løse vikarer eller i vikariater, for næsen af os, der brænder for lærerjobbet og har uddannelsen, idet de er billigere, da der gives tilskud til rotationsvikarer fra Jobcenteret, og ufaglærte vikarer ikke får så meget i løn som en faglært. Her skal tages i mente, at en ikke uddannet lærer får ca. 213 kr. i timen før skat, mens en uddannet lærer får ca. 264 kr. i timen før skat (begge tal lånt fra Danmarks Lærerforenings hjemmeside). Kan det virkelig være rigtigt, at en 50’er før skat skal stå i vejen for at vælge en uddannet lærer?

Det er sørgeligt, at dette er faktum, da det i sidste ende er eleverne, der bliver de store tabere, fordi det er deres fremtidsmuligheder, der bliver forringet. Burde vi i stedet ikke investere i vore og vore børns fremtid, hvilket vil hænge bedre sammen med folkeskolereformen, der bygger på et fagligt løft, der skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (jf. de nationale mål for folkeskolens udvikling fra Undervisningsministeriets hjemmeside).

Hvor er regeringen, kommunerne, forældrene, men også de allerede ansatte lærere? Hvorfor råber vi ikke højere? Sammen kan vi nå langt.

Hvor længe tør vi lade stå til?

Børnene er vores fremtid!