I klitplantagen
Her dufter af skovbund og havvand
den blanding bekommer os vel
vi indsnuser duften og føler
den bliver en del af os selv
vor hund står og logrer med halen
så farer den atter af sted
hvor skovstien drejer den standser
vil se om vi stadig er med
Vi går hånd i hånd i plantagen
jeg mærker du gi’r min et klem
pist borte er gårsdags skærmydsler
nu solen igen titter frem
en skovdue letter fra granen
vi lytter til vingernes slag
ser sollyset lege med duen
og takker for endnu en dag
Der samles lidt grene med kogler
de pynter i stuen til jul
i skovbunden står der en smørblomst
der stadig er saftig og gul
den vil ikke lade sig kue
skønt frosten har vist sig i nat
og hånden den nægter at plukke
en livslysten efterårsskat
På stien er skyggerne lange
en solstribe trænger sig på
vi prøver at gribe lidt varme
og mærker vi netop kan nå
snart nærmer sig skumringens time
og atter en dag går på hæld
mens duften af skovbund og havvand
forbliver en del af os selv
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, november 2018.
Foto: Jens Kranen Photography.
