Flemming Horsfeldt: Er du der, hvor du gerne vil være?

Dét kunne oplagt være et spørgsmål, som det var godt at tale med en psykoterapeut om, lyder det fra Flemming Horsfeldt.

454

Flemming Horsfeldt fra Horne har åbnet egen psykoterapeutisk klinik i Hjørring og tager imod klienter til en lidt billigere pris end sædvanlig.

Han er på vej til at blive færdig med sin uddannelse som psykoterapeut og læser nu på 3. år på Psykoterapeutisk Institut i Århus. Juni 2020 er han færdiguddannet.

– På min uddannelse er det et krav, at vi arbejder med egne klienter. Jeg har ca. 10 kvinder og mænd i alle aldre, jeg har samtaler med, fortæller Flemming Horsfeldt til FlaskePosten.

Emnerne for samtaler varierer, men centrerer sig oftest om ubalancer i livet, som ensomhed, vanskeligheder mellem mand og kvinde, skam, stress eller ledelsesmæssige vanskeligheder. Det er ofte de små ting i livet, der skaber de største bryderier.

For at have ro til samtalerne har Flemming lejet en klinik i kontorfællesskabet i Siloen på Åstrupvej 10, der ligger lige ved siden af Hjørring Biocenter. På 6. sal har han indrettet sig, så klienterne samtidig har en god udsigt – blandt andet til Rubjerg Knude Fyr, når vejret er klart.

Kender du derfor en, som endnu ikke er der, hvor han eller hun ønsker at være, kan du kontakte Flemming Horsfeldt på 25 28 28 14 eller fhorsfeldt@gmail.com og aftale en samtale.

Flemming Horsfeldt er medlem af Psykoterapeutisk Forening for studerende og efterlever foreningens etiske regelsæt.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments