Jelved og Prehn røg en tur i demokrati-postkassen

De to lokale folketingsmedlemmer Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre og socialdemokraten Rasmus Prehn besøgte mandag den 12. november Hjørring Produktionsskole på Hirtshalsvej.

143

Marianne Jelveds (B) og Rasmus Prehns (S) besøg på Hjørring Produktionsskole var en del af de to politikeres omrejsende demokratikaravane, hvor målet er at besøge en række uddannelsesinstitutioner med det formål at engagere flere unge i demokrati og politik.

Hele skolen med både elever og lærere var samlet i kantinen og bølgerne gik højt, om alt fra bedre psykologhjælp til behovet for flere lærepladser og knap så strege karakterkrav for at påbegynde en erhvervsuddannelse.

På Hjørring Produktionsskole har desuden man en såkaldt demokratipostkasse, som eleverne hver onsdag kan aflevere forslag, ideer og kritik i. Eleverne er altså vant til at give deres mening til kende og deltage i en demokratisk proces.

Rasmus Prehn greb muligheden til at sammenligne Jelved og hans politiske arbejde på Christiansborg med skolens demokratipostklasse, da han sagde: ”Christiansborg og Folketinget er faktisk en stor demokratipostkasse for hele landet, hvor I og alle andre kan kommer med ideer og indspark til, hvordan vi gør det bedre i Danmark. Både når det handler om uddannelse, sundhed, trafik og meget andet. Og er I ikke helt tilfredse med det vi laver, kan I vælge nogle andre eller selv stille op.”

Marianne Jelved fulgte op og fortalte levende om, hvor vigtigt det er, at de unge ikke bare husker at stemme ved valgene, men også stiller karv til politikerne, eller ligefrem selv stille op. Eleverne var meget optaget af at sikre bedre vilkår for at få psykologhjælp tidligere.

”Jeg har ventet i mere end otte år på at få en diagnose, der var nødvendig for at jeg kunne få den rette hjælp og komme videre i mit liv. Det synes jeg ikke er godt nok,” sagde en elev til de øvrige elevers anerkendelse.

En anden elev skabte begejstring, da han anførte, at det kan være svært at få karakteren 02 i dansk, hvis man er ordblind, men at man sagtens kan være en dygtig håndværker, selvom man ikke er så god til at læse og skrive. Og netop derfor er de hårde karakterkrav et problem, understregede han.

Både Jelved og Prehn takkede for de mange input og lovede at tage ideer og indspark med tilbage til Christiansborg og arbejde med dem.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments