Løvfald
Jeg går på et tæppe af blade
og visne de er hver især
berørte af medgang og modgang
berørte af vind og af vejr
et fuglefløjt lyder fra oven
det hilser på lyset fra øst
blandt løvtræers fattige grene
snart vinter ta’r over fra høst
Jeg gik i en skov fyldt med vildskab
hvor luften var dugfrisk og grøn
og sangfuglens lokkende toner
de kaldte på modsatte køn
jeg lå på en leende skovbund
en skovbund af farver i leg
med hvide og blå anemoner
i hvirvlende vårdans med dig
Jeg gik dag og nat på en skovsti
det var som den ej hørte op
i farten jeg samlede minder
som blade de sad på min krop
de sitrede livligt i vinden
og lo i den kraftige blæst
tog livtag med regnfulde dage
og stormenes indtog fra vest
Jeg går på et tæppe af blade
min skovsti er blevet belagt
nu løvtræet kaster sørgmodigt
mod jorden sin efterårsdragt
jeg går på et tæppe af længsler
og drømme der visnede bort
dog skønnes på gryet som vågner
nu dagen er blevet så kort
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, november 2018.
Fotosidefoto: Jens Kranen Photography.
