ØJEBLIKKET: PR-lynvisit i Hjørring BioCenter…

I KRIG OG KÆRLIGHED...hovednavnene både foran og bag kameraet i ny dansk film på fransk visit til forpremiere i Hjørring...

124
Kasper Torsting, Sebastian Jessen, Rosalinde Mynster og Ronnie Fridthjof præsenterer filmen om sønderjyder i tysk krigstjeneste...

Torsdag den 15. november er der premiere på en dansk film, der sætter fokus på en dramatisk periode i historien om sønderjyder i tysk krigstjeneste under første verdenskrig..

Fredag den 9. november var der så forpremiere, hvor dagens biografgæster fik en kort opdatering på baggrunden for filmen ved instruktør, Kasper Torsting, og producer, Ronnie Fridthjof…

Filmens hovedpersoner fortalte kort om nogle af de strabadser, de skulle igennem under optagelserne, inden turen gik videre til Frederikshavn og Aalborg til lignende seancer samme aften…

Sebastian Jessen spiller Esben, som sætter kærlighed over krig for at bevare sin familie. Hustru, Kirstine spilles af Rosalinde Mynster…

PR-arbejdet har i mange dage medført flere små øjeblikke a la denne rundt om i landet kulminerende med forevisning på dagen, hvor første verdenskrig sluttede…11/11 kl. 11… for hundrede år siden…

Filmens temaer anslås i titlen, men hovedvægten er lagt på den grænseløse og grænseoverskridende kærlighed, som af og til kan give vinger og munde ud i de mest overraskende tildragelser..

…hvilket får mig til at erindre billedet FLOWER POWER, som blev et ikonisk symbol på antikrigsmodstanden i USA under Vietnamkrigen…øjeblikket, der gik over i historien, og skabte karriere for fotografen, Bernie Boston..Make love Not war…Nelliker i geværmundinger…

Til minde om de mange millioner, der mistede liv og førlighed i en krig, som ingen forstod meningen med, men som til gengæld kom til at spille en stor rolle i processen, der førte frem til anden verdenskrig, udgives denne artikel den 11/11. kl. 11…

Se filmen selv fra på torsdag…her: Hjørring BioCenter

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments