Spar Nord Fonden støtter udvikling i B75

Lørdag den 6. december var Kurt Bærentsen, som er direktør for Spar Nord i Hirtshals, på besøg hos B75 i Ulvkær Arena.

22

Med sig havde Kurt Bærentsen en stor check på ikke mindre end 20.000 kr. Pengene går til klubbens projekt med trænerudvikling, som via uddannelse af unge lokale trænere, skal styrke og udvikle klubbens ungdomsarbejde. Formand Simon Rokkjær fra B75 tog med stor tak imod checken fra Spar Nord Fonden.

Med ved overrækkelsen var ligeledes Istvan Moldovan, som er projektleder af trænerudviklingsarbejdet i B75. Istvan er flerdobbelt norsk mester og har igennem 11 år været elitespiller på den internationale scene med deltagelse ved adskillige EM og VM. Herudover har Istvan en European Master i idrætspsykologi.

Ved overrækkelsen sagde Kurt Bærentsen blandt andet, at man i Spar Nord var glade for det enorme arbejde, som B75 laver for ungdommen, og at bordtennisklubben med sit visionære arbejde for bordtennissporten ikke blot får sat Hirtshals på Danmarkskortet, men i den grad også på verdenskortet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments