Flot pris til Claus Mørkbak Højrup

Det er Dagens Dagsorden, der har vurderet Claus Mørkbak Højrups artikel til at være den bedste omkring ansvarligt ledelsesrum for offentlige bestyrelser.

498

Forfatter og byrådspolitiker Claus Mørkbak Højrups (V) artikel omkring ansvarligt ledelsesrum for offentlige bestyrelser tager udgangspunkt i Hirtshals Havn.

– Min artikel er kåret som bedste indlæg i 2018 omkring ansvarligt ledelsesrum for offentlige bestyrelser. Kåringen er foretaget af Dagens Dagsorden, som er et forum for offentlige bestyrelser.

Folkene bag Dagens Dagorden er blandt andet Pluss Leadership, Horten og Ernst & Young, som er verdens største revisions- og konsulentvirksomhed. Bedømmelsesudvalget har bestået af professor Steen Thomsen, Copenhagen Business School, professor Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet, rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet.

Bedømmelsesudvalget fremhæver at:
• Artiklen er praksisnær og engageret
• Udvider den konkrete problemstilling til en sektorproblemstilling
• Viser de samfundsmæssige tab ved bureaukratisk kontrol
• Viser tabsrisici for den enkelte institution – her Hirtshals Havn
• Viser hvordan kontrolmekanismen i et statsligt system undergraver frisætningstankerne i et andet statsligt system
• Viser hvordan kontrol undergraver ledelsesrummet
• Den skitserer en værdiskabende løsning, hvor øget ledelsesrum gavner havnen og de samfundsmæssige interesser
• Og så er det sprogligt begavet med behændige retoriske greb.

Prisoverrækkelsen skete på konferencen “Årets offentlige bestyrelseskonference” tirsdag og med en gavmild taletid til vinderen.

– Så jeg har haft mulighed for at tale havnens sag for en mængde relevante aktører, slutter Claus Mørkbak Højrup.

Stort tillykke til Claus Mørkbak Højrup!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments