Tørre tæsk til damerne fra Bagterp i Tornbyhallen

Hvad hjemmeholdet måtte mangle af motivation, klarede pigerne på rutinen samt bedre form og teknik end gæsterne.

13

Det må absolut være sin sag og ikke nogen nem opgave at skulle mande sig op, hvis pigerne fra Tornbys skarpe hold i Serie 2 vil undskylde mig udtrykket, men efter fornylig at have vundet vigtige kampe om oprykning og i Landspokalturneringen kunne lørdagens kamp mod Bagterp IF nemlig nok på forhånd have lignet en walkover i Tornbyhallen.

Bagterps damer blev da også a piece of cake for hjemmeholdet, som hurtigt i 1. halvleg bragte sig foran med en halv snes mål, hvorefter føringen i 2. halvleg blev øget til en snes mål. En af gæsternes fløjspillere fik ganske vist på et tidspunkt held med et par gange eller tre i træk at loppe bolden over den ellers sikkert spillende målmand Laura Janusoniene. Hullet blev dog hurtigt lukket og sækken snøret sammen om Bagterp.

Tornby Idrætsforenings stærke piger i Serie 2, som efter nytår altså spiller i Serie 1, leverede meget kort fortalt en omgang tørre tæsk til gæsterne fra Bagterp IF. Cifrene 36-14 fortæller sammen med billederne og helt uden yderligere kommentarer resten af den historie.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments