– Vi har fået vores egen træningsdukke og træningshjertestarter (AED), og det giver os en vis frihed, at vi selv har udstyret, så har vi nemlig altid mulighed for at øve os, når vi har tid og lyst til det, og samtidig vil vores kurser også have en højere kvalitet, fortæller tovholder Leif Bilde.
Det nye træningsudstyr, har allerede været i brug, da der onsdag i uge 43 var repetitionskursus i hjertelungeredning, hvor 25 af ordningens medlemmer deltog.
Det er en donation fra Spar Nord Fonden, der har gjort det muligt for SMS Hjertestart ordningen at indkøbe træningsudstyret.
– Det er vi naturligvis meget taknemmelige for, og der er ingen tvivl om, at det vil betyde en bedre kvalitet i den hjælp vi kan tilbyde. Det kan i sidste ende være forskellen på liv eller død, slutter Leif Bilde.
Fakta om SMS Hjertestart
En SMS-hjertestartordning er en frivillig førstehjælpsordning, hvor de frivillige rykker ud, når en borger i deres lokalområde får hjertestop. Når der kommer et 112 opkald, der vækker mistanke om hjertestop sendes der straks en sms til de frivillige, der er medlem af SMS-hjertestop i det distrikt, hvor borgeren med hjertestop befinder sig. De frivillige påbegynder genoplivning indtil ambulancen når frem, hvilket kan være helt afgørende for hvor gode muligheder borgeren har for at overleve.
Læs mere på Region Nordjyllands hjemmeside: SMS Hjertestart