Christine og Leif har vundet stor sangkonkurrence med “Det er nu, vi si’r farvel”

Christine og Leif Lund Jakobsens sang “Det er nu, vi si’r farvel” har været en af tre finalister i en sangkonkurrence hos Humanistisk Samfund.

522

I den sidste uge har Christine og Leif Lund Jakobsen båret på en hemmelighed: Deres sang “Det er nu, vi si’r farvel” har været en af tre finalister i en sangkonkurrence hos Humanistisk Samfund.

– Så det var med sommerfugle i maven og krydsede fingre, at vi troppede op til kåringen i DRs gamle, legendariske lokaler på Rosenørns Allé. Under fremførslen af de tre finalesange var vi enige om, at det var værdigt at tabe til så dygtige konkurrenter. En var en kendt komponist, noterer Christine Lund Jakobsen.

– Men…..VI VANDT!! Efter en længere udvælgelsesproces valgte Kaya Brüel vores sang som vinderen! Det har været en bevægende aften, og vi er nu på vej hjem med vores fine papirklip-trofæ og 5.000 kr i bagagen, lød det uddybende lørdag aften fra Chrstine Lund Jakobsen.

Sangen er en begravelsessang, der kan synges af alle mennesker, som netop har mistet en, der står dem nær – den handler om mennesker, sorg og fællesskab – og er tænkt til alle – uanset om man tror på en Gud eller ej.

Chrstine Lund Jakobsen har skrevet teksten, mens melodien selvfølgelig skrevet af hendes soulmate Leif Lund Jakobsen.

Kilde og foto: Christine Lund Jakobsen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments