Hardhaus skal repareres for et tocifret millionbeløb

I august måned krængede den kæmpestore flydedok »Nordsøkatadralen«, som er ejet af Hirtshals Yard AS. Med sig ombord var den norske Ringnotbåd H-120-AV »Hardhaus« fra Møgster-rederiet Hardhaus AS.

836
Hardhaus og Tug Frier afsejler Hirtshals Havn. Foto: Kaj Kirkedal.

Det var ikke uden grund, at folkene bag flydedokken og det norske rederi holdt vejret i august, skriver FiskerForum.

Indtil dykkere efter forliset af flydedokken gik ind for at konstaterer, hvor galt det var gået med Hardhaus i Nordsøkatedralen.

Den kæntrede flydedok hos Hirtshals Yard A/S i Hirtshals Havn. Foto: Jens Kranen Prhotography.

Det norske Fiskeribladet har efterfølgende talt med fartøjets ejer Inge Møgster:

»Der skal udføres meget arbejde på maskinerne, på begge hjælpemotorer, akselgeneratoren og gearet. Alle pumper, der er ødelagt, skal også ud,« forklarer Inge Møgster.

Videre påpeges det, at meget af det elektroniske udstyr tillige skal skiftes. Ligesom skader på skroget skal rettes op og svejses.

Hardhaus efter at være blevet bjærget ud af Nordsøkatedralen. Foto: Privat.

Den norske Ringnotbåd »Hardhaus« blev efter turen i Katedralen bugseret til Ørskov Yard i Frederikshavn.

Her forventer man ifølge FiskerForum, at den kombinerede Ringnotbåd og trawler skulle være klar lige inden jul.

Trawleren skal angiveligt repareres for 40 mio. norske kroner.

Link til tidligere artikler i forløbet: Hardhaus

Kilde: Fiskeribladet og FiskerForum.
Forsidefoto: Kaj Kirkedal.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments