Fra lørdag den 13. oktober og helt frem til nytår får gæsterne mulighed for at komme helt tæt på det største rovdyr i Danmark. Efteråret er derfor spækket med sælsomme oplevelser for hele familien. Du kan eksempelvis møde vores sælpassere, som vil give dig et indblik i deres daglige arbejde med de nuttede rovdyr. Her vil du også kunne lære meget mere om sæler, forskellene på de to arter i vores farvande – gråsæl og spættet sæl – samt blive præsenteret for nogle af dilemmaerne omkring eksempelvis jagt på sæler. For de yngste er der kreativt værksted, hvor man kan deltage i en tegnekonkurrence, bygge sin egen sæl i Playmais eller løse en spændende sæl-quiz og få et diplom. Se aktivitetsprogrammet her |