Af Karl Kirkedal, Musikforeningen i morgen er dte jul mor
Hjørring Byrådsteater opførte i går tragedien ”Totalitær Selvfedme”, der handler om hvordan det kan gå når små indskrænkede mennesker gives magt over de mange. Stykket er samtidig et godt billede på, hvordan dialogbaseret folkestyre kun kan praktiseres i et forum med mennesker som kan tale og lytte.
Stykket havde en interaktiv indledning, hvor publikum kunne stille spørgsmål til rolleindehaverne. Det var tydeligt, at der blandt publikum var flere som havde taget dette alvorligt og udarbejdet kvalificerede spørgsmål. Denne del af stykket faldt dog til jorden, da de mange stillede spørgsmål ikke blev besvaret.
Det er fuldstændig op til publikum, at tænke indledningen videre – svarede rolleindehaveren ikke på grund af arrogance eller på grund af uvidenhed om de emner spørgsmålene dækkede ? Faktisk en interessant start på stykket som efterlod publikum med en tydelig oplevelse af, hvordan demokratiske processer udhules og tilsidesættes i magtspillet
Selve stykket var udformet som en række monologer. De enkelte monologer skulle ses som perspektiver på hvordan vi skal behandle vore ældre og om vi skal beholde vores fælleshus Vendelbohytten.
Første monolog blev fremført af borgmesteren spillet af Arne Boelt. Her ser vi en person som dygtigt hæver sig op over alle trivialiteter og konsekvenser af handlinger. Han ser kun magten og spiller rollen så fremragende, at man kan se, hvordan han har vanskeligt ved at styre mundvandet når magten kommer inden for rækkevidde.
Tilbagelænet med fremskudt brystkasse (hane i hønegård-attitude) belærer han alt og alle – selv publikum som jo har betalt hele forestillingen, Borgmesteren startede med ikke at svare på de stillede spørgsmål, hvorefter han gik videre med en længere forklaring som dog ikke begrundede lukning af henholdsvis det bedste plejecenter og det billigste og mest benyttede kulturtilbud
Anden monolog blev fremført af borgmesterens lærling Peter Duetoft. Peter Duetoft talte meget om, hvordan ting udefra styrer vores muligheder. Peter havde faktisk ikke andre muligheder end, at være træls ved de ældre og dem der godt kan lide Vendelbohytten. Peter tør godt tale om konsekvenser – ikke af egne handlinger – Peter oplever faktisk slet ikke de har konsekvenser.
Peter taler derimod meget om alle de mennesker som hvisker grimme ting i ørerne på de gamle så de bliver utrygge. Her mærkes tydeligt at publikum bliver engagerede – nærmer vi os et tema. Er Peter paranoid eller findes disse kratluskere som skræmmer de gamle? Peter Duetoft spillede sin rolle så overbevisende, at han næppe fremover kan tale om demokrati i Tornby.
Tredje monolog præsenteres af en nye spiller på banen 2. borgmester Per Møller. Pers monolog tager udgangspunkt i, at regneark skal bestemme hvordan vi skal være overfor hinanden. Det mente borgmesteren og lærlingen for så vidt også, men Per virkede til at have læst mere på rollen. De mange tal fik en del blandt publikum til at tabe tråden og nogle blev tydeligvis smøgsyge.
Per er ikke utryg ved at lukke for Vendelbohytten da han mener, at der er rigtig mange frivillige som vil komme og åbne den igen. Der er de meget heldige dem der kommer i Vendelbohytten.
I Vendsysselhytten er der ingen frivillige, der må borgmesteren og hans venner betaler mange millioner for at få lavet det de frivillige kan lave i Vendelbohytten.
Inden fjerde monolog syntes forestillingen at køre i samme rille. Her træder Henrik Jørgensen ind på scenen og med ham en nyt perspektiv på forestillingens tema. Henrik er umiddelbart enig i at kuglerammen skal have en fremtrædende plads – Henrik efterlyser dog, at man kun er træls ved de gamle såfremt der er et dokumenteret grundlag for at det er nødvendigt.
På samme måde finder Henrik, at man skal være grundig inden man træffer beslutning om at lukke Vendelbohytten. Henrik Jørgensen fanger publikum fordi han modsat de foregående roller synes at have et ægte engagement i de mennesker som er tema i stykket.
Femte monolog blev fremført af Jørgen Bing. Rigtig mange blandt publikum havde ventet, at monologen ville indeholde en redegørelse for, hvorfor Jørgen Bing, da han skulle vælges til teateret skrev, at han støttede Vendelbohytten når han nu ville rive den ned.
Det blev publikum ikke kloge på. Jørgen Bing snakkede meget udenom – først om vejret og så talte han meget om Dansk Folkeparti – og hvor snæversynede de er. Det eneste publikum blev klog på var, at Jørgen Bing var ligeså snæversynet – han kiggede blot den anden vej og bar monokel.
Jørgen Bing og Borgmesteren virkede som pot og pande, men man kunne godt spore, at Jørgen Bing godt ville have at publikum klappede selvom Borgmesteren skulle blive sur.
Sjette monolog blev fremført af Louise Bilde som havde ændret mening om Vendelbohytten. I 2017 godkendte Louise et budget uden Vendelbohytten og nu havde Louise lavet et budget med lidt flere penge til Vendelbohytten.
Syvende monolog blev fremført af Fælleslistens Dan. Her kom der igen noget nyt ind i stykket. Her mødte publikum en skuespiller som stadig gik ind for det han var valgt ind i teatret på. Her fik publikum et nyt perspektiv – at man godt kunne lade de ældre selv bestemme og man kunne prøve at redde Vendelbohytten ved at give lidt tilskud.
Ottende og sidste monolog kom fra Ivan Leth. Ivan havde været med i Borgmesterens bande, men havde meldt sig ud og var nu i bad standing. Ivan fremførte en helt anderledes monolog end de øvrige og man forstår godt Borgmesteren ikke kunne bruge ham.
Ivan talte for et perspektiv, hvor man lyttede til borgeren uanset om det gjaldt, hvor de skulle bo eller hvor man vil i teatret. Ivan tog meget udgangspunkt i borgeren og det passede publikum som begyndte at klappe, hvilket medførte, at Borgmesteren igen blev vred.
Herefter sluttede forestillingen med en afstemning. Her blev det tydeligt for alle, at det kunne være lige meget, hvad der blev sagt og gjort under forestillingen. Beslutningen var taget allerede fra starten.
Den sandfærdige drejebog.
Hvad med at opføre dette teaterstykke på Vendelbohus? Sikker på det kan trække fuld hus, og spille de penge hjem huset står og mangler.?Ironi kan forkomme.
Så kan vi tage diskutionen her også Karl.
Det er ikke korrekt at jeg stemte for et budget hvor der ikke var afsat penge til Vendelbohus, dog var der ikke afsat nok, det har du klandret mig for på Vendelbohus facebookside.
Det eneste budgetforlig, Enhedslisten var med i, da vi ifølge dig ville være stuerene, og derfor ikke fik nok igennem til Vendelbohus.
Dette budgetforlig kunne vi ikke være med i, da der var alt for mange besparelser vi ikke kunne være med til, blandt andet de knapt 550.000kr til Vendelbohus.
Vi afsatte knapt 1,3 millioner til Vendelbohus, men det gælder ikke, da ingen andre stemmer for vores projekt.
Du skriver andetsteds at jeg er naiv, det har du måske ret i, men jeg syntes tilgengæld jeg er ret reel, prøver at få det bedste ud af det ene mandat jeg sidder på, for så mange som muligt.
Jeg syntes tilgengæld at du gør det svært at forstå hvad det egentligt er du ønsker, andet end at være sur og sarkastisk.
Men næste budget kan jeg forstå at jeg skal sørge for at være med i et budgetforlig, der så indeholder alle Enhedslistens ønsker, og ihvertfald dine ønsker, alt det med et mandat, måske er jeg ikke den eneste der er naiv!
Louise det er jo ikke det aktuelle budget. Det budgetforlig I deltog i for et år siden indeholdt en nedskæring og udfasning af støtte til Vendelbohus i den 3 årige budgetperiode.
Det gjorde den jo ikke, men klart en underfinacering. Det er dog svært at få alt igennem til et budgetforlig.
En budgetperiode er 4 år, der var afsat knapt 550.000kr om året.
Nu er det ikke fordi jeg syntes du behøver at rose mig, eller være enig, men din kritik er meget lidt konstruktivt, den er nærmest lidt, hvis du går med er du ligeglad hvis ikke er du ligegyldig.
Du får, ligesom alle vi andre, de politikere vi har fortjent, eller ihvertfald dem vi har stemt på.
Betyder det at vi som vælgere skal lukke i og lade være med at forholde os til det de valgte laver eller ikke laver – demokratiet foregår hvert 4 år og ikke imellem valgene ?
Det er vel i orden at have forventninger til de valgte og udtrykke disse.
Konstruktiv kritik er det ikke bare en småborgerlig omskrivning af ikke at tale ligeud af posen.
Jeg oplever ikke nogen anledning til at rose for et budget hvor man skulle vælge imellem varme eller lys.
Hvad skal man med et reb på 5 meter hvis man sidder i et hul 10 meter dybt – så er den gode vilje ikke nok.
Kære Karl.
Konstruktiv kritik handler om at man forholder sig til en udtalelse, situation eller handling og istedet for at råbe, du er forkert, fortæller hvad du syntes kunne være en løsning!
Det kan jeg forstå du finder svært at forstå, det er ok, du kan måske tænke over det næste gang du er ude med riven.
Jeg syntes personligt ikke at nogen skal “lukke i”, men jeg syntes man skal forholde sig til fakta og undlade at klandre alle andre, når man ikke helt gider sætte sig ind i fakta!
Hvis du sidder i et 10m hul, er jeg ked af at jeg ikke har et flertal og kun 5m reb, men hullet har du vist selv været med til at grave!
Kære Louise. Vi inviterede dig til møde, hvor vi gav dig faktuelle oplysninger om Vendelbohus. Vi orienterede om de aktuelle forhold og orienterede om udviklingsmuligheder – også indenfor smallere budgetramme. Det er konstruktivt i allerhøjeste grad men fordrer en modpart i dialogen som kan reflektere over det sagte. Dit modsvar var etablering af et luftkastel med VBH som socioøkonomisk virksomhed – en spændende snak uden hold i den konkrete virkelighed, hvor der var brug for støtte til det arbejde som Kulturforeningen, foreningerne heri og brugerne havde iværksat. Det er beklageligt, at Enhedslisten som jo påberåber sig nærdemokrati og tilknytning til folkelige rørelser ikke har formået at blive en del af den bevægelse og foreningsdannelse som foregik omkring VBH og slet ikke formåede at repræsentere denne foreningsdannelse på rådhuset. Jeg ved ikke hvilke fakta du henviser til som jeg ikke anerkender – det må du gerne uddybe. Samtidig kan du jo redegøre for dine manglende svar på de skrivelser som Musikforeningen sendte dig omkring situationen på VBH. Du har haft mange muligheder for at påvirke byrådet omkring VBH – dit engagement heri er dir valg og du må leve med at dine vælgere og andre med veneration for huset har en holdning til din indsats.