Testfamilier med børn søges til Nordsøen Oceanarium

Hvordan lyder et besøg kvit og frit inklusiv frokost mod, at du og din familie hjælper Nordsøen Oceanarium?

878

Nordsøen Oceanarium har brug for DIG og din families hjælp. De skal nemlig teste en ny, spændende App, der har til formål at understøtte oplevelserne i deres udstilling.

– Vi udfører testen søndag den 14. oktober og har brug for 4 eller 5 børnefamilier, der vil hjælpe med dette, fortæller marketingchef Sylvia Berglund fra Nordsøen Oceanarium.

Rent praktisk er der tale om en dag på Nordsøen Oceanarium, som I sikkert kender det – blot med undtagelse af, at I vil få adgang til en Beta version af deres App, som I skal udforske i løbet af jeres besøg.

– Det vil primært være de voksne, der skal benytte App’en, mens børnene selvfølgelig kan kigge og følge med samtidig.  App’en bruges via en telefon som vi stiller til rådighed for jer på dagen. Slutteligt vil I skulle deltage i et interview, hvor I deler jeres oplevelser med brugen af App’en. Det vil være forskere fra Aalborg Universitet der vil stå for det hele, forklarer Sylvia Berglund.

– Som tak for hjælpen vil vi tilbyde gratis entré og forplejning i form af frokost for alle deltagende, som er maks 2 voksne og 2 børn på højest 15 år pr. familie, slutter Sylvia Berglund.

I vil få en introduktion til App’en ved ankomst og I bestemmer selv hvilket tidspunkt på dagen I kommer. de vil dog meget gerne have at selve besøget varer minimum 3 timer.

Tilmelding sker ved at sende en mail til: Sylvia på sb@nordsoemail.dk eller på tlf. 20 51 59 93, senest lørdag den 13 oktober kl. 14.

Bemærk, at de kan blive nødt til at sige nej til nogle, da de kun skal bruge maks 5 familier. Det er derfor først til mølle princippet!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments