Messe for Alternativ Behandling – krop og sjæl – som samler behandlere og publikum fra store dele af landet, holdes på Vendelbohus i Hjørring lørdag den 27. oktober og søndag den 28. oktober begge dage klokken 10-17.
Vendelbohus i Hjørring slår dermed dørene op for tredje gang til denne spændende messe om alternativ behandling. En messe, der har det formål at udbrede kendskabet til alternative behandlingsformer, alternativ livsforståelse og behandlinger for krop og sjæl.
Vendelbohus hyggelige lokaler danner en perfekt ramme for messen og begge salene vil blive fyldt med stande. Der kan på messen opleves knap 40 stande med stor bredde indenfor alternativ behandling, læsninger og produkter – der alt samme er relateret til emnet – Alternativ behandling, krop og sjæl.
Ud over diverse behandlinger og læsninger med mere, kan man som deltager på messen gratis deltage i otte foredrag.
Lørdag klokken 13.00 holder Drude Aviaja Larsen foredrag om ”Grønlandsk Trommesang i åndemanerens verden”, en spændende fortælling og demonstration om Grønlandsk trommesang. – entre 50 kroner.
Søndag klokken 13.00 holder John Calmar fra Århus ”klarsynsdemonstration”, En god mulighed for at se om der er kontakt og beskeder til dig – entre 50 kroner.
Du kan sikre dig billet til de to betalingsforedrag via messens hjemmeside.
Da Hjørring kommune har planer om at nedlægge Vendelbohus, bliver det måske sidste gang at de flotte lokaler i Vendelbohus bliver brugt til helsemesse. Arrangør Michael Agerholm er ked af at skulle finde et nyt sted i Vendsyssel, da Vendelbohus er perfekt til messen og håber, at messen igen i år kan blive godt besøgt.
– Der arbejdes på at finde nye lokaler til 2019 og fremover, men jeg håber, at Hjørring kommune ændre deres nedlægningsplaner her i sidste udkald, siger Michael Agerholm.
Det koster 60 kroner i entre til messen, og du kan købe en to-dagses billet til 80 kroner.
Børn under 14 år kommer gratis ind ifølge med voksne.
Mere information om messen, herunder udstillerliste og foredragsprogram, kan findes på hjemmesiden, hvor der også kan købes billetter med 20 kroners rabat.