Norske Live Foyn Friis er bogstavelig talt eksploderet musikalsk på den internationale scene med sin personlige kombination af indie og jazz.
Jazz Specials kritiker var da også for nu at sige det med vendsysselsk underdrivelse begejstret over hendes seneste album Live Foyn Friis with Strings.
Allerede med sin debut Joy Visible blev Live Foyn Friis nomineret til Bedste danske jazzalbum på Danish Music Awards. Senere klatrede hun helt til toppen og vandt priser for Young Jazz Composer of the Year og Danmarks New Jazz Star. Live Foyn Friis har da også turneret ved udsolgte koncerter i Europa, USA, Afrika og Sydamerika.
Som sangerinde har hun også allerede givet koncerter med kunstnere som Brian Blade, John Scofield Überjam Band, Thomas Morgan og Bobby McFerrin.
Der er derfor ingen tvivl om, at du kommer til at lytte til en singer-songwriter af Guds nåde, når hun torsdag den 18. oktober giver koncert på Restaurant Tannishus.
Læs mere om koncerten og billetter her: Live Foyn Friis på Restaurant Tannishus