Tak til The Beatles Revival, men ikke til byrådet

Af Tom Jespersen

År 1963 den 4. november gik The Beatles på scenen i London på Royal Variety med de ord her: Would the people in the cheaper seats clap your hands and the rest of you if you just rattle your jewelry, og de ord fik jeg i tankerne, da jeg gik ind på Vendelbohus fredag aften til støttekoncert for Vendelbohus med The Beatles Revival.

Fordi det var en gratis koncert og derfor billige stole og dem, der blev væk som for eksempel Hjørring Byråd, som glimrede ved deres fravær. De kunne jo rasle med deres sparesværd ligeså tosset de ville, for ødelægge denne aften kunne de dælme ikke.

Det hele startede med, at folk blev lukket ind klokken 19. Publikum var pænt klædt på og i rigtig humør til en superaften i selskab med foreningen I morgen er det jul mor, som tog pænt imod.

Snakken gik i foyeren angående det tåbelige, at nogen kunne finde på at lukke så smukt et sted som vendelbohus.

Undertegnede havde folk med fra Frederikshavn, Dronninglund og Pandrup og mødte en del fra Jerup, som er flittige gæster i huset.

Hvad bød aftenen så på; jo klokken 20.30 gik formanden for I morgen er det jul mor, Søren Jensen, på scenen for at sige, at vi skulle starte med at mindes afdøde Kim Larsen i et minut. Det gjorde vi så, og så smuk salen var i det minut, hvor 450 gæster stod op og holdt sammen om det budskab, meget rørende.

Så holdt Søren Jensen en smuk tale om deres kamp mod byrådet og det at blive kaldt sure mænd, ja tænk sig det er folk, der har brugt deres fritid på den folkelige kultur siden 1977 da Sysseltinget åbnede.

Ja så er livet sgu ikke nemt, og hvor skulle Hjørring Byråd skamme sig. De var en hel by af frivillige ildsjæle, som gør så meget for musikken og teater med videre. Det er nemt at sidde på sin røv og dømme folk, og jeg har kun fra hele mit hjerte at sige taaaaak til musikforeningen for den lange rejse siden 1977 med jer fra Sysseltinget og fremad.

Uden jer var Hjørring en fattig kommune, og så er katastrofen lige om hjørnet. Ja jeg fattter ikke en skid, at man kan have så meget magt og ødelægge så meget for en by – ja også for mennesker, der bor uden for Hjørring.

Aftenens koncert var jo en hyldest til The Beatles, og ja, der findes mange kopibands som prøver at efterligne dem, men de her The Beatles Revival fra Prag, ja der er der ingen der slår dem.

Da jeg var inde og snakke med dem inden koncerten fortalte en af dem, at da de var unge i Tjekkoslovakiet, kunne de ikke bare købe Beatles-plader, og hvis endelig var det på det sorte marked. Da cd’en kom frem, købte den ene af dem cd ved et lysky firma for mange penge. Så kopierede de den på kassettebånd og solgte på markeder rundt omkring.

De har spillet siden 96 og er ved at være et stort navn rundt om i verden og har blandt andet spillet på den Beatles festival, som er i Liverpool hvert år.

De fik en pris der for bedste solo, og de er også med på dvd’en med Fede Finn og Funnyboys jubilæm – og der er nogle fede nummer på.

Da de starter koncerten, kommer de ind i de rigtige dragter fra den første tid i Beatles history først i 60erne, og ud af højtalerne lyder Twist and shout. Hvis man lukker øjnene kan man ikke høre forskel på dem og de rigtige. Den måde de står og bevæger sig på er tro mod de ægte, og de står med de rigtige guitarer blandt andet bassen Høffner.

Så er vi i gang, og så starter Shes loves you, og hele salen synger med. Det er en blanding af unge og ældre, og musikken spredes ud over salen. De smukke lysekroner skinner så smukt i salen, og jeg tænkte, at ingen kan da rage sådan et smukt sted ned, vel?

Det viste sig, at de gutter på scenen var yderst glade og humoristiske, og de følte sig rigtig hjemme på den smukke scene fra 1907. Da aftenen skred frem med blandt andet From me to You og All my loving var ikke et øje tørt. Publikum kunne slet ikke sidde stille på deres sæder, og nogle dansede og alle var en smuk helhed denne aften.

Ja, man bliver nødt til at rose bandet så meget, de var simpelthen så dygtige og de kunne hver bevægelse, som de rigtige, og det ene hit kom ud efter det andet.

Efter pausen kom de på scenen i de rigtige Sgt. Pepper dragter, og salen skinnede så smukt og vi fik alle de gode efter 1966. Man havde kun ét ønske denne aften, at de snart vil komme igen. Nej, jeg havde to ønsker, og det andet var, at hele byrådet skulle sidde på første række og se og høre det og så bagefter rejse sig op og vende sig mod publikum og sige undskyld; vi lukker da ikke, for man lukker jo ikke så smukt et hus.

Stor tak til Musikforeningen I morgen er det jul mor og de andre, der var på Vendelbohus og tak til et superpublikum og ledelse på Vendelbohus. I gjorde aftenen smuk.

Hilsen
Tom Jespersen – nummer to fra højre på øverste billede mellem musikerne i The Beatles Revival.