Åbent ministermøde om ældrepolitik i Bindslev

Mandag kommer finansminister Kristian Jensen og skatteminister Karsten Lauritzen for at drøfte ældrepolitik med borgerne i Bindslev.

265

Mandag den 8. oktober kommer ikke mindre end to ministre, nemlig finansminister Kristian Jensen og skatteminister Karsten Lauritzen, til Nordjylland for at drøfte ældrepolitik med borgerne.

Mødet foregår i Sognehuset i Bindslev fra kl. 14.30 til 16.00. Mødet er åbent for alle interesserede.

Deltagelse inkl. kaffebord: Kr. 50,00. Tilmelding er ikke nødvendig. Der tages bl.a. afsæt i følgende punkter:

Lukningstruede plejehjem i kommunen, herunder følgevirkningerne heraf for henholdsvis beboere, pårørende, personale og lokalsamfund.

Værdighed i ældreplejen – også for pårørende. Værdighedsmilliarden, hvordan udløses den i Hjørring kommune – er den forsvundet samme sted hen som ”klippekortsordningen”?

Samarbejde personale/borger/pårørende ved udskrivning efter indlæggelse på sygehus, hvilke aftaler bør der sikres på dette område?

Fokus på demens og på ensomhed, som i visse tilfælde kan risikere at medføre, at ældre borgere begår selvmord.

Hvordan får man sikret den bedste og mest optimale anvendelse af midlerne i fremtiden, og hvordan får man tilgodeset borgerne bedst muligt?

Dette er nogle af de spørgsmål, der er lagt op til i drøftelsen med ministrene, men der vil helt sikkert være rigtig mange, der har lyst til at deltage i debatten og komme med gode spørgsmål og kommentarer, som forhåbentlig vil være med til at gøre det lidt hedt for de herrer ministre og lidt sjovt og spændende for deltagerne.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments