Efter en henvendelse i januar 2018 fra den lokale Lars Krag-Hansen kørte den lokale netavis en tur ud til Kjul Strand. Eller det vil sige, at vi måtte stoppe ved den tidligere nedkørsel.
– Nu er nedkørslen til Kjul Strand ødelagt igen, igen, igen. Der ligger betonbrokker lige under sandet, og der er murbrokker, sten, grus og andet materiale, så det er TOTALT umuligt at komme ned på stranden med bil, skriver Lars Krag-Hansen denne gang til Hjørring Kommune.
Lars Krag-Hansen skrev i januar til FlaskePosten.nu og spurgte, hvorfor der ikke bliver lavet en permanent løsning ved at trække ned
kørslen tilbage og så lave en betonedkørsel. Så er det gjort én gang for alle, mener altså borgeren fra Hirtshals. Sidste gang gik der angiveligt to en halv måned, inden der blev gjort noget.
– Skal alle vi daglige strandgæster nu vente til 1. maj 2019, inden affaldscontaineren igen bliver sat op? Der behøver ikke at blive spurgt Kystdirektoratet om at trække nedkørslen tilbage, da det går IND i landet og ikke ud på stranden, noterer Lars Krag-Hansen.
Ifølge den engagerede lokale borger burde man kort fortalt fjerne alle de brokker fra stranden, så kommunen igen kan byde indbyggere, strandelskere og turister velkommen på Kjul Strand.
Akkurat som man kan det på de fleste andre af strandene i Hjørring Kommune.
Foto: Arkiv.
tak til lars krog-hansen for at du som den eneste i Kjul området der reagerer på at nedkørslen til stranden er væk og henvendt dig til kommunen for ikke engang foreningerne i Kjul området har reageret på at nedkørslen til stranden er væk men at trække nedkørslen tilbage og lave en betonnedkørsel er ikke nogen god ide (det har man prøvet andre steder uden held) angaaende sten og grus som ligger hulter til bulter på stranden kan man skrabe sammen og bruge i bunden af opbygning af ny nedkørsel og som jeg har forstået kystdirektoratet må man genopbygge en eksisterende ned kørsel uden ny tilladelse for på den måde ændre man ikke på tingenes tilstand i klitten og på stranden kommunen kan opbygge
nedkørslen med kørsel med en rendegraver i ca to-tre dage