Poul Jansen: Daggry

Den lokale netavis har denne mandag fornøjelsen af at kunne bringe digtet "Daggry" af den lokale lyriker og forfatter Poul Jansen.

242

Daggry

Natten smelter
duggen falder
vækker fugle
op til dåd
skarven gavmildt
os velsigner
med sin fjerdragt
saltvandsvåd

Havet blunder
ganske sagte
gryet ånder
svagt fra øst
mørket blegner
mågen skriger
dagen sitrer
langs vor kyst

I det fjerne
horisonten
åbner op
for sol og vind
lyset slukker
himlens stjerner
solen drypper
på vort sind

Havet vågner
bølger fødes
livet svømmer
i vort bryst
under strømme
mellem drømme
længsler savn
og elskovslyst


Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, september 2018.


Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments