EUC Nord Hjørring vært for NM for kokke- og tjenere

Dommere er Dennis Juhl fra Textur i Aalborg samt Ejvind Jensen fra Lilleheden i Hirtshals.

290

Efter 17 år tages en tradition op igen, når EUC Nord i Hjørring åbner dørene til konkurrencen Nordjyske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever.

EUC Nord står for arrangementet sammen med Tech College og Kokke Foreningen Danmark. Det foregår på søndag den 30. september fra klokken 12 til 17 hos EUC Nord, M. P. Koefoeds Vej 10, i køkken 1.

EUC Nords kokkelærer på uddannelsen fagretningen Gastronomi & Service, Thomas Riis, har planlagt dagen, og han glæder sig.

– Det er lang tid siden vi gjorde det her sidst, og det er på tide at komme i gang igen. Vores elever får meget ud af at deltage i konkurrencer, hvor de bliver presset i forhold til deres hverdag. Og samtidig får vi vist kokke- og tjenerfaget frem på smukkeste vis, og det er vigtigt i disse tider, hvor vi mangler folk i branchen.

Deltagerne er alle i lære i en virksomhed i Region Nord. Kokkene skal i løbet af dagen lave en hovedret og en dessert. Tjenerne skal servere retterne.

Kokke- og tjenereleverne vil blive bedømt på smag i retten, korrekt serveringstemperatur, håndværk, hygiejne, kreativitet og overholdelse af afleveringstiden.

Første deltagende kok begynder i køkkenet klokken 9.20, afleverer hovedret klokken 12.20, dessert klokken 14.00 og skal være færdig i køkkenet klokken 14.20.

Sådan fortsætter de 10 kokke-finalister med sidste start i køkkenet klokken 10.50, aflevere hovedret klokken 13.50, dessert klokken 15.30 og færdig i køkkenet klokken 15.50, hvorefter der er præmieoverrækkelse.

Dommere er Dennis Juhl fra Textur i Aalborg samt Ejvind Jensen fra Lilleheden i Hirtshals.

Ejvind Jensen fra Lilleheden i Hirtshals er dommer.

Der er gratis adgang til arrangementet, og måske falder der en smagsprøve af.

EUC Nord i Hjørring er værter.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments