72-årig mand fra Hjørring dræbt i trafikulykke

Den 72-årige ramte tvillingehjulene på traktorens venstre side, da han kom kørende i sin bil på den smalle vej

2713
Foto: politi.dk

Kort før klokken 22 torsdag aften mistede en 72-årig mand fra Hjørring livet, da han i sin bil stødte frontalt sammen med en traktor nær Dybvad.

Den 72-årige ramte tvillingehjulene på traktorens venstre side, da han kom kørende i sin bil på den smalle vej. Sammenstødet var så voldsomt, at manden døde på stedet.

– Vores teknikere har arbejdet på ulykkesstedet i aftes, men vi har ikke umiddelbart en forklaring på ulykken andet end at vejen er smal og mørk, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Poul Fastergaard.

Der er udtaget blodprøver for at udelukke alkohol som årsag. Politiet har ingen mistanke om spirituskørsel i forbindelse med ulykken.

Den 72-åriges pårørende er underrettet om ulykken.

Kilde: TV2 Nord og Nordjyllands Politi

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments