Den norske trawler Hardhaus fik som tidligere omtalt store skader, da flydedokken kæntrede og delvis sank i bassinet ved Hirtshals Yard A/S. Blandt andet stod maskinrummet under vand i flere dage.
Trawlerens ejer har sammen med forsikringsselskabet sendt reparationen af trawleren i udbud. Her kunne opgaven se ud til at være gået til Orskov Yard, idet Tug Frier havde kurs mod Frederikshavn Havn. Samtidig er bjærgningen af flydedokken hos Hirtshals Yard inde i den afsluttende fase, forlyder det nu optimistisk fra J. A. Rederiet.
Kilde: Maritime Danmark.