Jens Lund Madsen begrunder sin udtræden af bestyrelsen med, at han har travlt med andre projekter, samt at der skal nye kræfter til hos Vendsyssel Håndbold.
– Jeg er glad og stolt over at have været en del af denne fantastiske klub, og jeg er sikker på, at mens jeg fortsætter som hovedsponsor og fan, så vil den resterende bestyrelse fortsætte det gode arbejde, der er i gang, sådan at klubben konstant rykker i den rigtige retning, oplyser Jens Lund Madsen, der er direktør hos Kølemadsen og det nyere Varmemadsen samt medinitiativtager til Irish No. 1 i Hirtshals.
Jens Lund Madsen har da også med sit store engagement både som formand for bestyrelsen og sponsor været et kæmpe aktiv for Vendsyssel Håndbold.
Foto: Arkiv.