Det gode arbejde i bevægelsen Venligboerne fortsætter torsdag med åbent i Cafe Venligbo i Østergade i Hjørring fra klokken 14-17.
Invitationen er indbydende: Kom ind og bliv mødt venligt – det betyder mere end vi aner❤️ Og en sidegevinst er: der er gratis kaffe og the.
Lidt mere om Venligboerne:
I 2013 fik Merete Bonde Pilgaard en ide om, at det måtte være muligt at få venlighed til at spredes. Det hele var på baggrund af et sundhedsfremmende projekt, hvor hun opdagede venlighed og høfligheds betydning for oprettelse af gode sociale relationer.
I første omgang var tanken, at det bare skulle være et lokalt projekt i hjemkommunen, Hjørring. Et projekt som skulle hjælpe til god stemning og opmærksomhed blandt folk, når de mødes.
Navnet Venligboerne fandt vi på, fordi det lyder som Vendelbo (det kalder man jo folket heroppe i Vendsyssel, og det syntes vi var ret skægt?)
Vi vil gerne inspirere til, at flere ser og værdsætter de ting i hverdagen, som gør os glade. Vi vil gerne hjælpe til, at vi bliver mere bevidste og tilstede i alle hverdagens øjeblikke.
Vi vil også gerne opfordre til at man kigger på sig selv og tager en aktiv beslutning om at man har lyst til at øve at være mere venlig og imødekommende.
“Be the change you wish to see in the world”
Ansvaret ligger hos den enkelte
Sammen kan vi rigtig meget!
Vi vil gerne hjælpe med at bryde negative cirkler og lade opmærksomheden falde på de positive oplevelser i stedet. Opdage hvad der glæder og gøre mere af det!
Venligboerne har tre nøgle sætninger:
Vær venlig i mødet med andre
Vær nysgerrig når du møder mennesker der er forskellige fra dig
Mød forskellighed med respekt
Det er grundtanken at man øver sig i at agere udfra disse tre sætninger.
Venlighed overfor andre – men faktisk også overfor dig selv – hvilket er en nødvendighed for at du selv kan være “langtidsholdbar”
Vi håber at mange vil skrive på siden, hvad de har oplevet af venlige ting i dagligdagen. På den måde kan vi inspirere hinanden❤️
De bedste hilsner administratorer i denne gruppe Lene Skovfoged og Merete Pilgaard, Venligboerne.