Stearinlysene bliver tændt, tempoet sat ned, og du kan læne dig tilbage og nyde stemningen på MOKKA – kaffe og cocktailbar.
Lokal forfatter gæster den hyggelige café i runddelen i Hirtshals, hvor Jakob Nielsen sørger for at forkæle deltagerne på Mokka. Ella-Maluca læser højt af noveller med både humor og en snert af erotik, og I kan også glæde jer til at få en lille bid af hendes erotiske og psykologiske roman Kendras Blind Date.
Der er med andre ord lagt op til en aften, hvor det handler om selvforkælelse, afslapning, hygge og lidt lummer læsning. Så tag manden, veninden eller søsteren under armen og få højtlæsning til byens bedste betjening.
Der vil blive serveret en lækker drink og et stykke kage, som kan nydes, mens Ella-Maluca læser højt. Det er selvfølgelig muligt at købe mere vin eller kaffe i pausen.
Billetprisen er 50 kr. inklusiv drink og kage.