Happy Hour på Hirtshals Bowlingcenter til og med fredag i uge 37…

Hele ugen mellem 16 og 17 tilbyder Bowlingscentret fadøl til halv pris…

292
Foto: Elling.

Normalt lader jeg mig ikke lokke…og da ikke af opslag på facebook…og da slet ikke af opslag, der opfordrer til at drikke øl allerede fra kl. 16…så det var noget helt andet – helt tilfældigt mellem 16 og 17 – der trak mig ud i Østergade 54 i Hirtshals…

Når flaget er ude, er Ole og Jeanette inde…klar til at tage imod….

Jeg kører ofte ad Østergade og har da af og til tænkt på, hvad der sker der inde på matriklen i nr. 54A, så Happy Hour-opslaget var en behagelig anledning til at blive lidt klogere…

For to måneder siden overtog Ole Frost Jensen og Jeanette Helledi Nielsen Bowlingcentret, som de i mange år har frekventeret i fælles interesse for bowlingsporten.. en sport, som på klubplan ikke trives så godt som tidligere, men som alligevel stadig xisterer, selv om det var svært at finde noget i FlaskePostens arkiver om Hirtshals Bowlingklubs meritter på det seneste…

Lyst og lækkert er der i hyggeområdet…

Et kig på klubbens hjemmeside Hirtshals Bowlingklub afslører, at formanden hedder Ole Jensen, og at der trænes hver onsdag fra kl. 19 til 20.30, og at medlemskab koster 1600,- for 10 mdr….så har du lyst til bowling i faste rammer og ingen at spille sammen med, så var det måske noget for dig…kig ned allerede på onsdag…og tag bare en ven med…

Ole Frost Jensen her i maskinrummet, som selvfølgelig skal passes og plejes mindst lige så godt som alt det, gæsterne kan se…

Har du lyst til bowling i ikke-faste-rammer, så kommer du bare, som du er…hver dag…og tjek lige om din lokale afdeling af Ældresagen eller din fagforening eller din strikkeklub mon ikke lige skulle have en tradition med Hirtshals Bowlingcenter..

Strike på strike er det, det sportslige handler om…at bowling så også er et sjovt og socialt spil for de fleste, gør jo absolut intet…men maskineriet skal spille med…keglerne her er klar til at erstatte dem, du lige har væltet…

Ole og Jeanette er spændt for bowlingvognen 24/7/365, som de oplever det for tiden. Der er altid noget at gøre for og bag kegler og bardisk. Lige nu melder det ene firma efter det andet ind for at lade bowlingcentret være centrum for årets firmafest med bowling og spisning og hygge, så måske er det nu, der skal laves en aftale om tidlig julefrokost…

Spisekrogen er klar til bøf & bowl, firmafester og julefrokoster…

Nej… jeg fik ikke spillet selv på denne mandag i uge 37 med fadøl til halv pris mellem 16 og 17……..gad vide, om man kan blive prøvemedlem…? Jeg vender frygteligt tilbage i så fald…

Gad vide, hvad kegler tænker…sådan med udsigt til at blive kørt ned gang på gang på gang….udsigten må være skræmmende…

Se …og sådan kan der da komme en god oplevelse ud af at blive lokket til Happy Hour..

Se mere på Hirtshals Bowlingcenter og bær lige over med, at et par af siderne måske ikke er helt opdateret…alle ved, at når man overtager et hus, en lejlighed, en campingplads eller et bowlingcenter, så er der alle mulige lav/høj-praktiske ting, der skal rettes til og slibes ned og af..så…

Her fra FlaskePosten ønskes knæk og bræk og strikes på stribe…

Foto: Elling

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments