En af Danmarks største musikpersonligheder, John Mogensen, havde mange op- og nedture gennem livet som turnerende musiker, ægtemand og far.
Han var perfektionist og søgte efter det fuldkomne, men kæmpede samtidig en opslidende kamp mod sine indre dæmoner.
Rasmus Bjerg leverer en mesterligt spillet præstation som John Mogensen.
Historien om John Mogensen er oplagt at fortælle. En misforstået kunstner, der igen og igen trak sig selv op fra sumpen, når succesen drev ham ud i alkoholisme.
John Mogensen, der døde i 1977 i en alder af 48, blev kendt for sine simple melodier med jordnære tekster. Tænk bare på: ”Der er fut i fejemøget, når Sofie smider tøjet, springer op og åbner ballet med en go go.”
Det gjorde ham folkekær, men det gav ham ikke den kunstneriske anerkendelse, han stræbte efter. Han ville være Danmarks pendant til den svenske troubadour Cornelis Vreeswijk.
John Mogensen havde faktisk sine øjeblikke, hvor han besad samme nerve som svenskeren. Med sin dybe bas, der bar præg af et liv med druk, var der sårbar alvor i sange som ”Sidder på et værtshus”.
Men den sang er kun kort med i filmen, hvor Mogensen efter en fuldetur ligger på en bænk og bræger. Og det er noget nær det eneste musik af den høje kvalitet, man hører.
I et af filmens højdepunkter er John Mogensen kommet hjem til den trofaste kone Ruth, der siger, at hun har mødt en anden.
Det er bare en frustreret løgn – sagt i afmagt. Men musikeren krakelerer fuldstændigt og går i opløsning på badeværelset. Her skriver han en kærlighedssang til Ruth. Hun må skubbe papir ind under døren, så han kan skrive det ned, og papiret bliver opløst i vandet, der strømmer ud på gulvet fra badekarret.
Så vil John synge for hende: ”Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske dig.”
Alt bliver tilgivet.
Allerede som barn var han ekstremt optaget af musikken. Han blev sur og utilfreds, når de andre drenge i koret var ligeglade med akustik og teknik. Hans perfektionisme hærgede også den smørbløde og populære kvartet Four Jacks, der sang covernumre – lækkert arrangeret af John Mogensen – som ”Mandalay” og ”O Marie, a vil hjem til dig”.
Men det bliver dog aldrig forklaret, hvorfor det er svært. Og ud over, at han kaster op af nervøsitet – eller måske fordi han har drukket heftigt, mens han var på antabus? – så ser man ham ikke kæmpe med musikken. Hans liv er svært, men musikken kommer let til ham. Han sætter sig ved klaveret og synger en ny sang uden videre. Stemmen svigter aldrig. Tonerne er rene.
Filmen vises onsdag den 12. september kl. 19.30 i Lønstrup Café Bio. Den vises endvidere den 13., 14. og 16. september kl. 19.30.
