Der gik flere minutter, før første scoring faldt, da herrerne i Serie 2 fra Horne KFUM torsdag aften fik besøg af Sindal i Stendyssehallen.
Derefter øgede hjemmeholdet med hurtigt spil og sikre afslutninger føringen til 18-6 ved halvleg, hvilket dog ikke helt knækkede herrerne fra Sindal.
Ved en ihærdig indsats fik Sindal standset Hornes stormløb og reducerede i løbet af 2. halvleg afstanden, så det kun blev et nederlag på 28-19.