Vendsyssel FF har hele truppen klar til kamp

Vendsyssel FF har indgået kontrakt gældende frem til 30. juni 2019 med den 27 årige ukrainer Myroslav Slavov, som en stor hovedstødsstærk angriber,

86

I sidste øjeblik, inden transfervinduet lukkede og det var slut med at købe og sælge spillere, sikrede Vendsyssel FF sig en offensiv tilgang, der skaber håb om flere mål for nyoprykkerne i Superligaen.

Vendsyssel FF har indgået kontrakt gældende frem til 30. juni 2019 med den 27 årige ukrainer Myroslav Slavov, som en stor hovedstødsstærk angriber, der senest har spillet i Chemnitzer FC i den tyske 3. Bundesliga.

Myroslav Slavov var ved transfervinduets lukning kontraktløs, og Vendsyssel FF har derfor fået dispensation til at indgå kontrakt uden for transfervinduet.

– Vi var i den sidste del af transfervindue meget aktive i forhold til at tilføre holdet en anden type angriber end de talentfulde, hurtige og hårdtarbejdende, angribere vi allerede har i truppen. Det har vi, efter min bedste overbevisning fundet i Myroslav. Med sine 1.97 og deraf store styrke i hovedspillet, bliver han i sagens natur noget af en ”mundfuld” for de fleste forsvar. Jeg glæder mig over at vi med tilgangen af Myroslav Slavov får en helt anden type angriber og dermed kan lægge yderligere en dimension til den offensive del af vores spil, siger sportsdirektør Mogens Krogh.

Myroslav Slavov siger om skiftet:
– Efter flere år i Tysklands 3. bedste række, glæder jeg mig til at prøve kræfter med den danske superliga. Jeg har trænet med Vendsyssel FF et par gange og så kampen mod AGF. Vendsyssel FF har en trup med unge meget talentfulde spillere med en enorm energi, som jeg glæder mig til at blive en del af. Jeg er overbevist om at jeg med mine kompetencer, rutine og ro kan hjælpe holdet og klubben til at opfylde de ambitiøse mål.

Vendsyssel FF spiller torsdag aften pokalkamp på Als og næste superligakamp på Nord Energi Arena søndag den 16. september klokken 12.00 mod Hobro.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments