Stillingen som handelschef er ikke en fuldtidsstilling med en lønramme på kr. 100.000 om året, men kræver, at du engagerer dig og har kendskab til byens DNA i Hirtshals.
Det sidste er en stor fordel, både hvad angår kunderne og gæsterne, der besøger byens, samt serviceringen af de 200 medlemmer og at være bestyrelsens og foreningens daglige leder.
Handelschefen skal afvikle og komme med forslag til alle aktiviteter for Hirtshals Handel & Erhverv i samarbejde med bestyrelsen og i samarbejde med medlemmerne på medlemsmøderne.
Man skal være et udadvendt menneske, der stort set kan med alle, være formidleren af også svære opgaver, der i det daglige og under planlægningsarbejdet opstår.
Kravet er også, at man har et stort kendskab til markedsføring både lokalt og i Nordjylland, samt til dels også i Syd Norge, herunder selvfølgelig være god til at anvende de elektroniske medier, og dermed udforme annonceoplæg til alle foreningens anvendte medier. Kendskab til grafisk design er her en fordel.
Stillingen indebærer også et godt kendskab til regnskab, herunder driftsrapportering og budgetkontrol til bestyrelsen og til medlemsmøderne.
Det er vigtigt at kunne frembringe de kreative kræfter, der er i medlemskredsen, ligesom det er vigtitgt, at man selv har en stor udfarende kraft, der kan bringe hele foreningen og Hirtshals den rigtige vej i en ellers svær tid for detailhandelen.
Foreningen kan tilbyde gode og ordentlige forhold for den nye handelschef, såsom oplæring
i jobbet sammen med den afgående handelschef Jens Brændgaard, som du i øvrigt kan ringe eller skrive til, hvis du ønsker yderligere information om, hvad stillingen indebærer.
Jens har telefon nummer 30 34 27 10 og mail kystvejen@jyit.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis super fortroligt.
Ansøgningsfristen er sat til den 17. september 2018.
Ansøgningen sendes til Hirtshals Handel & Erhverv att. Bestyrelsen, Kystvejen 9, 9850 Hirtshals.