Læringsforløb for unge kulturpiloter

Hvis du vil lære mere om at sætte gang i lokale kulturprojekter, så har du nu chancen.

58
Mon ikke Musik Under Trappen er med til at trække op i vurderingen af Hjørring Kommune. Foto: Arkiv.

De to kommuner Hjørring og Frederikshavn tilbyder i samarbejde med Kulturalliancen og Det Musiske Hus 5 kursuseftermiddage for unge, der vil lære mere om at arrangere koncerter, udstillinger, happenings, teater, performance og meget andet.

Mandag den 10. september er der KICK OFF arrangement, hvor man kan høre mere om
efterårets kursuseftermiddage. Arrangementet foregår i Det Musiske Hus, Frederikshavn, kl. 16-18. Mød nogle af de unge, der tidligere har været på kurset. De vil fortælle om kurset og om, hvordan de har anvendt det i deres arbejde med koncerter og kulturarrangementer. Der er også en lille koncert og pizza.

Bliv en bedre arrangør

Vi har mange unge som brænder for at sætte gang i kulturen, men de løber ofte panden
mod muren pga udfordringer med økonomi, markedsføring og god planlægning, fortæller
Leif Lund Jakobsen, kulturkonsulent i Hjørring Kommune.

– Så på opfordring fra nogle unge har vi nu sammensat et læringsforløb over 5 kursuseftermiddage i efteråret. Temaerne er fundet sammen med de unge ud fra de behov de har beskrevet og vi har fundet nogle meget kompetente oplægsholdere, fortæller kulturkonsulenten.

Idéudvikling

Line Rothmann fra Kaospiloterne kommer og fortæller om ideudvikling. Her lærer man f.eks. om at omsætte behov til løsninger og bliver bedre til at få gode idéer.

Projektledelse

Katrine Skovsgaard (bl.a. Aamaze-festival og Pride i Aalborg) kommer og fortæller om projektledelse. Her lærer man om planlægge, afvikle og evaluer gode events.

Sociale medier

Lars Granat, direktør i Konxion, lærer kursusdeltagerne om social media strategi og hvordan du kan bruge de sociale medier strategisk i markedsføring af events.

Økonomi

Og økonomichef i Arena Nord, Lars Bregnhøj, lærer de unge om hvordan man styrer
økonomien i et projekt, så det ikke løber løbsk.

Ikke kedeligt
De fem kursuseftermiddage finder sted på hverdage kl. 16-18 i henholdsvis Hjørring og
Frederikshavn og afvikles i perioden september-november. Alle workshoppene lægger vægt
på hands on og at deltagerne er aktive, så arrangørerne lover at det ikke bliver kedeligt.

Alle deltagere modtager et kursusbevis, når forløbet er gennemført. Mere info på
Kulturkonsulenten Hjørring Kommunes Facebookside

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments