Flere og flere mennesker ender i disse år med et liv på gaden – På 8 år er antallet af unge hjemløse i Danmark fordoblet.
Igen i 2018 er horneHjælp på Horne Efterskole derfor fokuseret på de hjemløse i Danmark i samarbejde med organisationen Hus Forbi.
Horne Efterskole har fire hovedmålsætninger med horneHjælpsprojektet:
1.Styrkelse af elevernes forståelse for mennesker med andre forudsætninger i livet end dem selv.
2.Mødet med vores naboer fra Horne og omegn skal plejes – vi elsker gæster!
3.Eleverne skal opleve at det at løfte i flok kan flytte bjerge.
4. Oplevelsen af at en lille personlig arbejdsindsats kan gøre en kæmpe forskel i dagligdagen, for mennesker med større udfordringer i livet, end os.
Baggrund:
horneHjælp opstod på fundamentet af andre indsamlingsprojekter på Horne efterskole i 2015. Første år samlede elevholdet over 200.000 kr. ind til et vandprojekt i Tanzania. Vi oplevede en kæmpe og hjertevarmende opbakning fra lokale, forældre, elever, gæster, bidragsydere og sponsorer, og besluttede at fortsætte. I 2016 var det et samarbejde med hjemløseorganisationen Hus forbi, der var målet for vores projekt. Her rundede vi også de 200.000 kr, som vi stolte kunne give videre. I 2017 Samlede vi også ind til Hus Forbi. Denne gang blev det til 175.000 kroner der blev brugt til et nyt køkken til sælgerne i det nye Hus Forbi hus i Vandløse.
Program
Mandag 5. november:
17.30- 18.30 horneBurger –Takeaway for alle! Bestillingsmailien er åben. Se mere
Onsdag 7. november:
18.00 – ca. 21.30 Koncert med Mikael K og fællesspisning i Hallen – Billetsalget er startet. Se mere
Lørdag 10. november:
10.00 – 15.00 horneMarked – En weekend med masser af aktiviteter, lopper, mad og drikke, teaterkoncert og 20 stadepladser med lækkerier, kunsthåndværk, tøj, fisk, grøntsager, friskbagt brød og nips! Se mere
10.00 – 15.00 Forstanderens foderbræt. En lille cafe til lejligheden med lækre pølser, kaffe og bagværk
11.00 og 13.00 Forestillingen “SKRALD” – en egenproduceret teateroplevelse (ca. 1 times varighed) med fri entré Se mere
11.00 – 13.30 Fiskebuffet – horneKøkkenet serverer en kæmpe fiskebuffet med alt det bedste, havet omkring Hirtshals, kan byde på – En langbordsspisning til 75 kr. for voksne, 40 kr. for børn. Ingen tilmelding – bare mød op.
12.00 Fiskeauktion hvor Auktionsmester Karsten Brovn Pedersen svinger hammeren over verdens lækreste fisk! Hirtshals Fiskeriforening kommer og hjælper med at filitere og flå fisken, så den er lige til at komme på panden – kom og byd!
Søndag 11. november:
9.00 – 11.00 All pancake breakfast! Kom og smag når horneKøkkenet og Vildmoesens øko æg præsenterer en morgenmad hvor alt er pandekager. Amerikaske, fyldte og små franske. Masser af fyld, frugt, sirup og meget for både store og små. En langbordsspisning til 45 kr. for voksne 25 kr. for børn under 12. Kaffe, the og mælk er inkluderet. Ingen tilmelding – bare mød op.
10.00 – 15.00 horneMarked – En weekend med masser af aktiviteter, lopper, mad og drikke, teaterkoncert og 20 stadepladser med lækkerier, kunsthåndværk, tøj, fisk, grøntsager, friskbagt brød og nips! Se mere
10.00 – 15.00 Forstanderens foderbræt. En lille cafe til lejligheden med lækre pølser, kaffe og bagværk
11.00 – 15.00 Mød de søde guider fra Nordsøen Oceanarium – Rør ved levende krabber og søstjerner, mød maskotten Klumpe, find rav og deltag i quizzen og vind fribilletter!
11.00 og 13.00 Forestillingen “SKRALD” – en egenproduceret teateroplevelse (ca. 1 times varighed) med fri entré. Se mere
11.30 – 13.30 Dansk bøf med bløde løg, gaffelvenlig sovs, kartofler og surt – ad libitum! Kom og smag når horneKøkkenet og Ulvhøj Økobrug præsenterer mormormad i verdensklasse! En langbordsspisning til 50 kr. for voksne 25 kr. for børn under 12. Vand er inkluderet – øvrige drikkevarer kan købes Ingen tilmelding – bare mød op.
Mandag 12. november:
10.00 og 13.00 Forestillingen “SKRALD” – en egenproduceret teateroplevelse (ca. 1 times varighed) Skoleforestillinger. Se mere
Kilde: Horne Efterskole.
Foto: Arkiv.